Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der karakteriserede ham, medens hans fra Moderen arvode lyse Ilumor og
elskvaerdige Godmodighed hos hende har ytret sig som en sta.*rk Trang til
Omgang, der har havt vanskeligt for at blive tilfredsstillet, blandet som den
er med et udpraeget Ilang til Refleksion og Melankoli, en Arv fra Faderen.
Fodt den 23de Januar 1813 var hun allerede i sin Barndom meget
henvist til sig selv, efteråt hendes Brodre var bleven sendt ind til I
loved-stadens Skoler, og omgivet af Eidsvolds tunge Natur laerte hun tidlig
Tung-sindet og Selvfordybelsen at kjende. »Om den Ensomhed, der dengang
herskede i disse Dale og langs den dybe bugtende Elv, kan man nu ikke
gjore sig noget Begreb, og jeg kunde i halve Dage faardes dernede«,
for-taeller hun. »Hvilke Tanker og Planer har disse Uale ikke fostret i sit Skjod!
En ubeskrivelig Sorgmodighed kunde undertiden der overfalde mig. Isaer
de lange Sondagseftermiddage, naar Vaaren brod op med Sol og Isluft, naar
den gule Hestehov skjod op i Lerfaldene, og Birkene dryppede af de Saar,
vi tilfoiede dem.« (»I de lange Nietter*.)
Da hun i en Alder af 28 Aar tog fast Ophold i Kristiania som Prof.
juris P. J. Colletts Hustru, havde hun den Ensommes pinlige Folelse af, at
Alle beskjseftigede sig med hende og havde noget at udsaette paa hende.
Hun troede at bemerke, at man »graadig gav sig ifaerd med at kommentere,
uddiskutere og indregistrere hendes Vaesen under visse usasdvanlige
Begre-ber: Excentricitet, Overspajndthed, Forunderligheder af alle Arter med
der-til horende uundgaaelige Konsekvenser af praktisk-verdslig Umyndighed.«*)
»Man havde trykket Usa;dvanlighedens tvilsomme Merke paa min Pande,
inden man kjendte mig, inden jeg taenkte, at nogen lagde Masrke til min
ubetydelige Tilva;relse.«*)
Hun begyndte da tidlig at leve paa Krigsfod med I lovedstaden.
Hun folte sig knenket, saaret, angrebet saa skarpt og saa vedholdende, at
hun blev indigneret og begyndte at tage Offensiven, og i over en
Menneske-alder har hun rettet Angreb paa Angreb mod dette Samfund for dets
Aand-loshed, Raahed, Bornerthed og Smaalighed.
Dette i Förbindelse med en bitter Skuffelse, hun havde oplevet i sin
Ungdom,**) bragte hende tidlig til at reflektere over Kvindens Stilling i
Samfundet; bag sin personlige Ulykke fik hun 0ie paa et almindeligt
Sam-fundsonde, bag sine personlige 0nsker fandt hun en Idé, et Princip. Isaer
kom disse Sporgsmaal til at beskjaeftige hende, efteråt hun i 1851 var bleven
Enke, og allerede hendes forste Bog, den i 1855 udgivne Roman
»Amtman-dens Dotre«, gaar lige los paa Problemet, idet hun med glodende
Indignation brsendemaerker den endnu dengang almindelige Opfatning af /Egteskabet
som »Kvindens Brödstudium«, blotter Konveniensgiftermaalenes sorgelige
Folger og haevder, at enhver ajgteskabelig Förbindelse, der grundes, uden at
den kvindelige Folelse tages med paa Raad, bliver og maa blive ulykkelig.
*) Sidste Blade, II, 43—44.
**) Se »I de lange Nietter«, 271 o. fl., og Henrik J.eger. »Literaturhistoriske
Penne-tegninger«, 276 o. fl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
