- Project Runeberg -  Norske Digtere. En Anthologi med Biografier og Portrætter af norske Digtere fra Petter Dass til vore Dage /
313

(1886) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Stund i Stöv
Skal vi stride;

Dage skride,

Dage komme, —

Hastig nok er Tiden ommé.

Saa lad i Bon os bnie Kna;

Ved Nat og Dag, ved Ny og Na;,

For Naadens Stund har Ende!

Lad komme saa den sidste Dag!

Ved Jesus Christus skal vor Sag
Til Salighed sig vende.

Vox ud, vox prud,

Aandens Vinge!

Intet tvinge
Skal vor Laengsel;

Christus selv har brudt vort Fsengsel.

Midfaste Sendag.

Juli. 6, 1 —15.

Jeg vil gliede ogfryde mig
i dig; .¡eg vil besynge dit X&vn,
du Hoieste ! Ps. 9, 3.

Et godt Onske.

0 var min Sjrel af Tak saa fuld,
Som Herrens Naade mig er huld,

Da blev det, som han vilde:

Da blev mit Hjertesuk til Sang,

Da blev min Dag en Kirkegang
Fra Gry til Kvelden silde.

I)a vilde jeg fra Fjeld og Vang,

1 Elvens Suus og Fuglens Sang
Hans egen Röst erkjende;

Da skulde selv det mindste Blad,

Der baever under Duggens Bad,

Min Sjrel til Andagt ta;nde.

Da skulde jeg af Alt forstaae,

Hvor ömt det ham paa Hjerte laa
Mig ret at vederkvaege;

Da skulde jeg for al min Ve
I Ham med fuld Fortröstning see
Min store Sjajlelrege.

Da lod jeg freidigen staae til,

Om Verden var mig noksaa vild;
Han stod jo ved min Side.

Ja, selv i ödest Orken sat,

Af Alt undtagen Ham forladt,

Jeg tryg mig skulde vide.

Han dajkked ogsaa der mit Bord,
Han skulde med sit Livsensord
Mig kongeligen nrere;

Han skulde med sin Englevagt,

Trods alle Ondskabs Haeres Magt,
Mig hoit paa Ha;nder baere.

I Synd og Sorg, i Suk og Savn,

Ja selv tilsidst i Dödens Favn
Han var og blev mit Va;rge.

Ved Ham, hvor dybt jeg Synder faldt;
Ved Ham, om end jeg misted Alt,
jeg Liv dog skulde bjerge.

Ja var min Sjtel af Tak saa fuld,
Som Herrens Naade mig er huld,

Da feiled Intet mere;

Da gik jeg under Jubelsång
Selv Korsets tornefulde Gang;

Det gik til Himlens /Ere!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:16:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ndrolfsen/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free