Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
omkring dig, Hustru, naar hjem fra !
Kirken igjennem Vrimlen
Vi vandre begge to Haand i Haand.
Egebladene.’
Vier from, og tro, at Haaret
er paa dit Hoved talt,
at samme Haand har skaaret
hvert Blad i dets Gestalt,
som Sol og Stjerne vejer!
Vrer from, og tro forvist,
at Grajsset der, som nejer,
gjenhilses venligt hist.
Tre Alen i den sorte
bemoste, kolde Leer
opspringe Klarheds Porte,
hvor dode 0je seer.
Men hvi en Rast saa lrenge,
naar Fromheds Eenfold fik
et Engleores Strenge,
Cherubens Klarsynsblik :
Se noje, skal du ojne
det Store i det Smaa.
Sig Guddomstanker hojne
paa Grressets veke Straa.
Dets Blegnen er et Minde;
og paa det faldne Blad
Moralen vil du finde
af Somrens Jubelqvad.
Lyt til, og hor Basuner
fra axnedboj’de Mark!
Der lobe Skjalderuner
i Trajets runkne Bark.
Det slagne Straa har sjunget;
*1 1’aui Ilolst, fod i Drammen 17S9,
var fra Aaret 1S31 Assessor i Hojesteret, og i
Aareue 1833—1839 Medlem af Storlhinget,
hvor han horte til den davterende Oppositions
ivrigste Talsmiend. Ilan dode den 28de August
1S40. Otte Dage efter hans Dod indlob
Efter-retning til Kristiania om, at Norges Statholder,
Grev Wede 1-J a rIsberg, den 2~i\c August,
Dagen for Ilolst, var afgaaet ved Dodeu i
Wiesbadcn. (Anm. i II. Lassens Udgave.)
og Mossens elsgraa Hud
har Guddomshajnder tunget
i Skjonhedslinjer ud.
Geist er ei i dens Tanker,
der er saa sjelearm,
at han ei troer, der banker
en Puls i Blomstens Barm,
at Blade tale kunne
med Liv fra Traj til Trae . .
O hor de tusind Munde
i sladdrende Allee!
I Styrtningen, hvor Bjerget
betænker sig med Gru
paa Språnget, det har sværget.
og sværger paa endnu,
en Feg har Roden gravet
— saa er dens vilde Smag
Den vajer over Havet
som Landets Herskerflag.
I Uren dybt dernede
alt Rognen visner af,
og Haslen allerede
bedækker Primlens Grav.
O, var 1111 skarpt vort 0re,
spirituel vor ’i’ro,
da kunde vi vel höre,
hvi Egens Blade loe.
Septembermaaneds Nætter
kan sove under dem.
De taagehvide Vætter
da spare Bondens Hjem.
Men hellere de sp0ge
omkring hans Agerreen,
mens Lovet kun de öge
om Fegens stærke ( îreen.
Med dunkel Styrke farved
hver Hostnat kun dens Top,
og vilden Iling marved
og nerved Grenens Krop.
Hvor morkbronzeret lyste
udodeligt hvert Blad,
som de paa Cæsars Byste
i Sejrskoronens Rad!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
