Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
altid energisk og fremstormende, med et Ord: han var Hoveddrivkraften i
den hele Bevsegeise.
Der fandtes imidlentid dem, som betragtede det Hele med Mishag.
Blandt Wergelands Jevnaldrende var de repraesenterede af en Flok begavede
unge Maend med udpraegede literaere Interesser og med staerke Sympathier
for det danske Aandsliv. Det var ikke blot Ensidighederne og
Overdrivel-serne, som stodte dem; men de forstod overhovedet ikke det nye Liv, som
rorte sig rundt om dem, de opfattede det 1 lele som Overfladiskhed,
Bom-bast og Raahed, og Wergeland stod selvfolgelig for dem som Raahedens
fornemste Apostel. Til en Begyndelse rettede de derfor sine Angreb
hoved-sagelig mod ham.
Wergelands Artiumskammerat Johan Sebastian Welhaven blev deres
Talsmand. Allerede da »Skabelsen, Mennesket og .Messias var kommen
ud, optraadte han mod dens Forfatter med et meget grovt anonymt Digt,
der blev trykt i »Morgenbladet , og den Förargelse, der gjennem dette Digt
kom tilorde, var utvivlsomt baade sterk og oprigtig.
For Welhaven med hans af kunstneriske Interesser og Sysler
ud-viklede Sands for Klarhed og Harmoni stod Wergelands vilde og formlose
Ungdomsdigtning som noget, der var ligesaa smaglost som absurd. Hans
Oder var Dödssynder mod Poesien, hans Billeder var den Vanvittiges Rasen,
hans Satire var Don Ovixotes Kamp mod Veirmollerne, og hans hele
Digter-flugt var kun en Dalen mod et bundlost Kjaer«; i Literaturen havde han
ingen Plads, og den eneste Rang, han vandt ved sin Digtning, var »Rang
blandt Parnassets Daarekistelemmer .
Wergeland gav kun et kort afvisende Svar; men Vinteren efter gjorde
han Nar af sin Angriber i et Par Epigrammer, der kom frem i
Studenter-samfundet. Denne kjaerkomne Anledning blev greben af den stridslystne
Welhaven, der betalte i samme Mynt baade med Renter og Rentes Renter.
Saaledes opstod den saakaldte Stumpefeide. Fra Studentersamfundét fandt
den siden Vei ud til det store Publikum, idet Welliavens Epigrammer —
uden Forfatterens Vidende — blev trykt, hvad der bragte Wergeland til at
oftentliggjare sine Svar.
I denne Strid, hvor det gjaldt at udfolde bidende Vid og pointeret
Spot, var Welhaven ubetinget Wergelands Overmand; men Flertallet af
Studentersamfundets Medlemmer stod paa Wergelands Side, og Welhaven
og hans Meningsfaeller indsaa derfor, at der ingen Seir var at vinde paa
denne Kampplads. De meldte sig da ud i Flok og Falge og stiftede en
egen Förening, det saakaldte Studenterforbund. Fra dette sikre Tilflugtssted
var det deres Hensigt at béarbeide Opinionen og bekjaempe Modstanderne,
og med dette Maal for Oie begyndte de at udgive »Vidar ; men dette Blad,
der var opkaldt efter Fenrisulvens Banemand, blev trods sin stridbare Titel
af en temmelig spagfaerdig Natur. Det var uden Karakter og blev derfor
uden Indfl)’delse. Efter en Tids Forlob gilc det ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
