Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Henrik Anker Bjerregaard.
Jo laenger man ser paa Bjerregaards Portratt, desto rigere bliver
det Spil af Lune, der leger om Oine og Mund. Det er da ogsaa dette
Lune, der aandelig talt bevarer lians Treek gjennem Tiden og giver dem
Karakter. Thi vistnok vandt han sin forste Anerkjendelse ved
National-sangen Sonner af Norge, det addgamle Rige« (1820), som fik den udlovede
Belonning af 100 Spd., men Censorerne havde ikke megen Uret, da de
sluttede sin Bedommelse med den Bemerkning, at hans Kvad, der havde
seiret i denne Veddestrid, senere vilde faa en langt alvorligere Kamp med
yngre Brodre at udholde«. Allerede Wolfis Sang i 1822 var bedre, og
hvor det i det l lele taget gjaelder en lyrisk \’eddestrid, fortjener Bjerregaard
ingen Laurbaerkroning. Det Lyriske eller Lyrisk-episke optager en betydelig
Plads saavel i hans »Blandede Digtninger«, der udkom i to Dele 1S29—30,
som i de Digtninger ;, der efter hans Dod blev udgivne af Schwach (1848).
Men hans Lyrik horer naermest til Avnernes Kategori, og naar en nvere
Kritik synes at vise Terskerens Haardhed mod bin Tids Vers, saa soger
den kun at skille Avnerne fra det naerende Korn.
Det er ikke det lyriske Udbrud, men den komiske Iagttagelse, som
er Bjerregaards sterke Side.
Som Dramatiker optraadte lian förste Gang den 24de November
1822. med Forspiliet Ilolbergs Minde«, der opfortes i det dramatiske
Sel-skab i Kristiania ved en Jubikeumsforestilling, hvor »Den politiske
Kande-stober« blev givet. Idéen er, at Philemon inviterer de Holbergske Figurers
Efterkommere til en Fest i Dagens Anledning. Hér modes Stygotius, Don
Ranudo, Lucretia etc. Figurerne er ikke uden Stil, men hvad man savner,
er dramatisk Gruppering og Point. Personcrne triller ind som Perler paa
en Snor og falder ud igjen paa den anden Side.
Paa en storre og vaerdifuldere Maadé ydede Bjerregaard Holberg
sin Tribut, da han nogle Aar senere gjorde et Greb ind i sin Samtid efter
dens egne Figurer og fyldte dem med en Festivitas, der ikke alene i lians
Tid var enestaaende, men som ogsaa vel Fortjener at ihukommes i en
Litera-tur, hvor det egentlige Lystspil indtager en saa saare beskeden Plads.
For vi gaar over til at omtale »Fjeldeventyret , vil vi imidlertid et
Öieblik dvaele ved en Begivenhed fra Digterens eget Liv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
