Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
at jeg slog op i den fjerde in Catilinam, I
det fjerde Kapitel imod Enden. Du
husker nok, corculum, det ser tvivlsomt
ud med hans Tro der om Tilvasrelse og
Straf— intelligisne? Derover faldt mig
mange Tanker ind om hans Mening og
min Mening, og om deres Mening, som
have givet mig Mening om hans Mening,
og om deres Mening om min Mening,
hvilke jeg i Morgen skulde give Mening
om hans Mening. Jeg stoppede Piben
fuld og stak den i Lyset. Den kom i
Erand, men Lyset gik ud. Saa sad jeg
der, smogende, toenkende. Paa en Gang
blev der en Bevregelse omkring mig.
Dorene blev aabnede, og Dreng efter
Dreng kom ind, alle med Boger i Rem.
De satte sig meget alvorligt, og alvorlige
maatte de vrere; thi det Rum, i hvilket
jeg egentlig stod, lagde dem Skjegget paa
Hagen. Jeg kjendle dem alle godt, skjont
de vare Poge. Alster, Bloch, Cranch,
Dam, Elstrup og From sad sammen; og
mener Du ikke, Tolderen, Komedianten,
Kancellisten, Literatoren, Presten og
Slyn-gelen allerede stak de smaa Herrer ud
af 0jnene. Jo, jo! Ja, jeg havde godt
for det, ser Du; for jeg havde nu kjendt
dem siden efter i deres modne Alder.« i
Konrektoren gjorde en Pause. Hans
i en vis Henseende sammenhajngende
Föredrag havde aldeles forandret den
Stem-ning hos mig, i hvilken Mandens
uformo-dentlige Nattebesog havde sat mig. Jeg
folte den störste Interesse for ham, men
indsaa, hans eget Vel fordrede, at han nu
kom til Rolighed. Med Varme greb jeg
hans Haand, forsikrede ham om min
fulde Deltageise, og lovede hvad jeg
turde og burde love om hans fremtidige
Befindende og Behandling. Kun bad
jeg ham tilläde mig at staa op og folge
ham i Stilhed hjem — Himmel, hvilket
Ansigt han skar, just idet Maanen klart
skinnede hen over ham!
„In manicis et
Compedibns, stcvo me ttub custode tenebis? \
A’jau ¡j. o fiotijito’1 auTo;, oxav ¿yu äe/.u!“
Den fjerde in Catilinam: Ciceros sidste
Tale imod Catilina.— Corculwn: Iljertensven.
— In manicis et o. s. v.: Ifolder Du mig
lninden paa 1 trender og Fodder under en
gru-som Vogters Opsyn (Horats: Epistler I, 16).—
Autfei o. s. v.: Guden selv vil lose mig, naar
jeg vil (Euripides, Bacch. 490).
Mit forste Bekjendtkab til Manden
havde fuldkommen overtydet mig om,
at han ikke var at spoge med i en
Slil-ling, som min nu var til ham. Saa snart
han fandt mig i min forrige Passivitet,
lod han til at vare tilfreds og tog sig
atter et Glas 01.
»Endelig, min gode Doktor, blev
denne Svasrm stille. Doren gik nemlig
op, og ind traadte salig Magister Blom,
bag ham gik en af Mesterlektien med
hans Boger og en af Sinken med hans
store Ris. Blom var, ita mc Dens
ad-juvet! en anselig Herre. Han bar en
staselig Paryk, en broderet Silkevest med
Taskelommer og en rod Stoffes Kjole
derover, femoralia holoscrica fibula
chalybca adstricta, tibialia ~oixXa. Jo,
jo! De Tiders Scholarcher! Nu, nu—.
Han stod da der paa Kathedra, og jeg
sad i min Krog. Da slog han op sin
Cicero, og det var den fjerde in
Catilinam, det fjerde Kapitel imod Enden.
Herre du min Gud, Broder, hvad
1 det var for et underligt Föredrag. Uden
Logik, melicrcule, uden Smag, uden
Vel-vilje! Og dog var der det i Stedet,
som vi mangle. Vi pille, pille, pille
deres Gyldenvaev op i Charpi og forklare
hver Traad, corculum, og vore Drenge
forstaa meget mere end alle de gamle
Magistre tilsammen deraf; og saa vteve
vi det sammen, dilectissime, artificiosa
structura efter alle Regler og opgivne
Maal. Nu er det frerdigt — hi, hi, hi:
Men jeg kan mcdius fulius ikke kjende
Originalen igjen!«
Konrektoren tog sig atter et Glas 01
og vedblev: »Det varede en Stund,
inden jeg kunde finde mig i alt dette.
Da jeg endelig blev overbevist om, at
ingen kunde se mig, fordi for saa vidt
de vare der, var jo ikke jeg der uden i
Fremtiden, og for saa vidt jeg var her,
vare de i Forgangenheden: se, saa kom
jeg til Rolighed, satte mig fast ned paa
Bamken og horte efter. Men jeg for-
Ita mc Deus adjuvet: saasandt Gud
hjrelpe mig. — Femoralia holoscrica fibula
chalybca adstricta, tibialia rcoixtXcc (ikke
—oixXa): Sitkeknicbuxer med Staalspamder og
spraglede Stromper. —- Meherculc: ved
llor-kules, en E<1. — Dilectissime, arlt/iciosa
structura: dyrebare Ven, ined kunstrig
Slyng-uing. — Mcdius fulius: ved Gud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
