- Project Runeberg -  Norske Digtere. En Anthologi med Biografier og Portrætter af norske Digtere fra Petter Dass til vore Dage /
175

(1886) [MARC] Author: Nordahl Rolfsen With: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Den komiske Forteelling af samme Navn, livori han re fe re re r Indholdet af
dette eiendommelige »Schauspiel fur Liebende , begynder med den
karak-teristiske Linje: Hvad gjor Vildtysken ei for Penge?- — og det ovrige
staar i Samklang med Begyndeisen. Karakteristisk i al sin Overdrivelse er
ogsaa Prams bekjendte Dom 0111 Schillers »Wallenstein«, at det var et
Stykke, som man kunde have faaet en Underofficer til at skri ve. Om
Tyskerne skrev jo endelig Wessel de meget betegnende Linjer:

Men naar en dig stort fortajller
Om daraussens Bagateller,

Var det sandelig en Skam,

Om du blindt hen tro’de hani.

Saaledes kom de norske Digtere og den Periode af
Fadleslitera-turen, som de for en vsesentiig Del havde praeget, til at staa 1 et fremmed,
tildels fiendtligt Forhold til den nye Literaturbeva;gelse; deres Bornerthed
hindrede den fra at komme Faillesliteraturen tilgode, og skjont de drog hjem,
var de medvirkende Aarsag til, at den först paa et senere Udvnklingsstadium,
den romantiskeSkoles, traengte igjennem i Danmark med Oehlenschläger.

I Moderlandet var deres hemmende Indflydelse selvfolgelig endnu
staerkere. De forte sin Uvilje og sine Fordomme hjem med sig og vedblev
at vandre i de gamle udtraadte Spor, som om ingen ny Bane var brudt.

I denne Stagnation voxte den unge Slegt op.

Begivénhederne i 1S14 var ingenlunde skikkede til at forbedre
Til-standen; de bidrog tvertimod kun til at gjore den mere haablos. I
Virke-ligheden afbrod de kun de Kanaler, hvorigjennem Förnyelsen kunde vaere
bleven tilfort Literaturen. Krigen havde lost Förbindelsen med England,
og de ugunstige okonomiske Forhold hindrede den fra at knyttes paany;
ingen frisk Strom fra det nye Aarhundredes England, fra Byrons og
Sliel-leys Land kunde endnu naa Norge. Universitetets Oprettelse og
Grundlovens Tilblivelse loste Förbindelsen med Danmark og derigjennem den
anden og sidste Forbindelseslinje mellem Norge og det samtidige europseiske
Aandsliv. Det unge Land, som havde havt Mod til at ville v a; re
selvstam-digt, saa sig ined engang henvist udelukkende til sig selv, og da dets
Hja;lpekilder var smaa, maatte det i Begyndeisen gaa langsomt og daarlig.
Isaer gik det ud over den opvoxende Slegt. Istedetfor de udviklede og
befaestede Universitetsforhold i Kjobenhavn maatte den norske Student noie
sig med den tarvelige Begyndelse til et Universitet, som Kristiania havde
faaet; istedetfor at blive stillet midt oppe i det bevaegede litera:re Liv, som
nys havde begyndt dernede, maatte han noie sig med at betragte det paa
Afstand, uden at kjende dets Forudsa:tninger og uden at begribe dets
Vassen. Udelukket fra Verden, som lian sad herhjemme, var det forelobig
umuligt for ham at bringe Literaturen ud af det Dodvand, hvori den laa,
og ind i det nye Aarhundredes litera;re Strömning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:16:37 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ndrolfsen/0199.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free