Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
udannede uden at stode den dannede bort; dc rører og fængsler ogsaa ham
og har saaledes den samlende Evne, der er fornoden, hvor der synges for
Folket og Menigheden.
Af den øvrige Digtning skal vi fremhæve Jephtæ Løfte«
(»Aandelig Tidsfordriv«), hvis Yndest hos Almuen dog maaske lige saameget
hidrører fra det rørende Emne som fra den digteriske Behandling, og »Judith«,
om hvilket Welhaven siger, at det har mangehaande Træk, der minde om
den gyldne homeriske Enfold og anskuelige Udførlighed.«
Yi har ovenfor berørt flere af de Sagn, der knytter sig til Petter
Dass’s Navn. Vi skal endnu til Slutning medtage et: Nordlændingerne
brugte i lange Tider — heder det — at sætte to Firkanter af sort Tøi i
Seilet oppe under Kaaen; det var som et Tegn paa Sorg over Petter Dass’s
Dod. Saaledes tager Almuen sin gamle Sanger med sig ind i det daglige
Livs Travlhed — Seiler efter Seiler »i lange Tider«; i den norske Literaturs
Historie vil den beskedne Nordlænding — trods skiftende Kurser og større
Maal — ikke nogensinde glemmes.
Den norske Dalevise.1)
Sjunges med den Tone: Iionden han agter
paa Tiden.
1.
Fjeld-Byggen agter paa Tiden;
Vinter, naar Dagen er liden,
Tar han Øx paa Nakken,
I Bakken,
Gaar i dyben Sne
Op til Lænderne,
Finder sig et Træ,
Kroget til at se,
Hugger deraf Meier,
Som pleier
Bruges under Slæder paa Veier.
2.
Sexringer, Ottringer2) lange,
Aarer og Øse-Kar mange
Ved han vel at lage,
Og mage
Tofte, Tilje, 1’ligt3),
1) Tekst saavel som Noter er aftrvkte efter
A. E. Kriksens Udgave af Dass’s Skrifter; i
disse Noter findes ogsaa enkelte Oplysninger,
hentede fra Digterens Sonnesøn, Albert Dass.
*) Sex r ing, egentl. Sexæring, en liaad
med sex Aarer; Ottring Ottæringl, en liaad
med otte Aarer.
3) l1’ i gen liden Fjel til Fodstykke i
Hagnimmet eller Förrummet af en liaad.
Mast og andet sligt,
Som er brugeligt
I Sømænds Distrikt,
Sælger dem til Smellen ’),
For Feiden
Blir betalt med Fisken paa Hjelden.
3-
Anden Slags Skog-Hugst og vanker,
Rigdom som Græs man her sanker,
Fanger sine Punge
Hel tunge,
Er dog Niding2) ret,
Som ei selver let
Gider ædt sig mæt,
Klæder sig kun slet,
Gaar udi en Kofte
Tidt ofte,
Som ei skjuler Lænd eller Hofte.
4-
Bønder, som bor ind i Fjorde,
Part haver deilige Jorde,
Eng og grønne Volde
Blandt Knolde,
>) Saa kaldes de fremmede, der soger til
Fisket i Nordland og Finmarken,
®) Dette Ord bruges nu i Folkesproget
mest i Betydningen en Gnier.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
