Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i Vædsker - 404—407. Tidevandsbølger - Bølgebevægelse i luftformige Legemer - 408—409. Luftbølger i Rør. Fortætninger og Fortyndinger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i lnftformige Legemer. 279
Ligevegtsforstyrrelsen vilde blive saa stor som nmligt, og, hvis
Gnidningsmodstanden ikke var, omsider overskride alle Grcendser,
idet Havets frie Bevegelse hvert Meblik vilde understøttes af Kraf
ten. Ere de to Perioder af ulige Varighed, vil den frie Bevce
gelse undertiden virke imod den tvungne, og Virkningen vil blive
langt mindre. Men heraf fplger igjen, at Stprrelsen af Tide
vande langt mere vil beroe paa Havets Dybde og den Tid, hvori
den forstyrrende Kraft gjennemlpber sin Periode, end paa Kraf
tens Stprrelse. Paa Grund heraf kan man ikke, som man tid
ligere troedc, bestemme Maanens Masse af Forholdet imellem
Springflod og Niftflod, da man fra Steder, hvor Havet har for
skjellig Dybde, vil faae ganske forskjellige Resultater.
407. Naar den periodiske Kraft, som forstyrrer Ligcvegten,
forandres fra den ene Dag til den anden, saaledes som Tilfceldet er
med Maanen og Solen ved deres indbyrdes Stilling, Declination og
Afstand fra Jorden, vil paa Grund af Gnidningsmodstanden, den
hsiieste Bplge ikke trceffe sammen med den stprste Kraft, men fyrst
senere. Forsmkelseu bliver desto storre, jo langsommere Kraften
forandrer sig.^
Bolgebevcegelse i luftformige Legemer.
408. I luftformige Legemer kunne Bplgebevegelser frem
bringes, ligesaavel som i faste Legemer og Vcedsker, men de ere
usynlige, saa at deres Tilværelse maa udledes af Sagens Natur
og bekrceftes ved de Virkninger, de frembringe. Da Luften paa
alle Sider omgiver det Sted, hvor Bplgerne dannes, kan her
naturligviis ikke vcere Tale om Ophstininger og Fordybninger,
men disse Bplger kunne kun bestaae i Sammentrykninger og Ud
videlser, som ledsages af indre Bevegelser. Skjpndt man langt
fra ikke i alle Tilfcelde kan gjpre npiagtigt Rede for disse, kunne
vi dog let paavise det Vesentlige i denne Art af Bplger.
For at lette Forstaaelsen af det, som foregaaer i en fuldsten
dig Lnftbplge, ville vi fprst betragte en mere indstrenket og til den
Ende forestille os et langt, liggende, overalt lige vidt Ryr, ved
hvis ene Ende et Stempel kan beveges frem og tilbage og sette
den i Nprct verende Luft i Bevegelse. Teuker man sig, at dette
Stempel blev skudt et Stykke ind i Rpret, saa vilde, hvis Luften
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
