Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bølgebevægelse i Vædsker - 398. Staaende Bølger paa udstrakte Overflader - 399—403. Bølger paa Havet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i Vcedsker. 275
disse ved Vexelindgrebet maae frembringe kegleformige Bplgebjerge
og Dale.
399. Man kan af den hidtil fremsatte Lcere forklare sig
meget af det, som viser sig ved Havets Bplgebevcegelse. Vinden,
som frembringer Havets Bplger, virker fordetmeste under en meget
spids Vinkel paa Overfladen; ncesten altid kommer den stpdviis.
Den fprste Virkning af Vinden er at krnse Vandspeilet med
ganske smaa Bplger, hvilket synes at skee derved, at Luften, som
har temmelig stcerk Vedhcengning til Våndet, fprer Vanddelene i
Overfladen med sig; men, da det underliggende Vand er roligt,
maae de bevcegede Dele hceves, indtil Luften, som har langt
stprre Hastighed end Bplgen, river sig lps for at frembringe en
ny Bplge. Ere Bplgerne eengang frembragte, kan man let for
klare, at de blive forstørrede af Vinden. Naar en Bplge nemlig
strider frem med Vinden, ville Vanddelene paa dens Top bevcege
sig i samme Retning som Vinden, altsaa nnderstpttes i deres Be
vcegelse af den, medens Vanddelene i Bplgedalen, der bevcege sig
imod Vinden, ligge i Lee af den cfterfplgende Bplge og altsaa ikke
hindres i deres Bevcegelse. Paa den bageste Side af Bplgebjer
get, hvor Vinden udpver et uedadgaaende Tryk, bevcege Vandde
lene sig nedad, og understøttes altsaa, medens de paa den forreste
Side, hvor de stige, ligge i Lee, og altsaa ikke hindres. Fplgen
heraf er, at de med Vinden gaaende Bplger blive stprre og stprre,
jo lcengere de skride frem. Bevceger en Bplge sig imod Vinden,
vil Vanddelenes Bevcegelfe hindres ligesaameget, som den i for
rige Tilfcelde understpttedes, og Bplgen vil snart blive ukjendelig.
Man vil heraf forstaae, at man ude paa Havet altid seer Bpl
gerne lpbe med Vinden, stjpndt Vindens stpdvise Tryk paa Over
fladen maatte frembringe Bplger i alle Retninger; men dersom
de Bplger, der gaae imod Vinden, ere i Lee af Landet, blive de
ikke tilintetgjorte, og man seer derfor Bplgerne at gaae mod Land,
selv om Vinden bcerer fra.
Naar Vinden begynder, ville Bplgerne voxe, indtil de have
naaet en til Vindens Styrke svarende Stprrelse, for hvilken den
ved Gnidningsmodstanden tabte Bevcegelsesmcengde netoft er lig
den af Vinden meddeelte. Indtil denne Tilstand er uaaet, er den
Kraft, Vinden udpvcr paa Bplgetoppen, for stor til at vedlige
holde en rolig Bplgebevcegelse, den bevirker, at Bplgetoppen skri
der for hurtigt frem, og Bplgen brydes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
