Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Draabeflydende Legemers Ligevægt - 125—126. Forskjellige Forhold, som beroe Paa Vægtfylden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76 Draabeflydende Legemers Ligedcegt.
hprer, vil Luften atter udvide sig, uddrive det indtrcengte Vand,
og Dukkerne ville atter stige.
126. De her forklarede Grundscetninger lade sig ogsaa an
vende paa Menneskers og Dyrs SvMming. De fleste Mennesker
have mindre Vegtfylde end Våndet, men synke saa dybt deri, at
Våndet spcerrcr Nese og Mund for dem, saa at Aanderedskaberne
komme til at savne den nstdvcndige Luft; naar disse Redskaber nu
gjpre de vante Bevegelser til Indaanding, inddrages Vand,
og Legemet, som derved bliver tungere, synker. Ikke alle Dele af
Mennesket have lige Vcegtfylde, men den Deel, man egentligen
kalder Kroppen, som indbefatter Brysthnnlheden og Maven, har
mindst Vccgtfylde, hvorimod Arme, Been og Hoved have meest. At
Benene have mere Vcegtfylde end fersk Vand, sees deraf, at et
Menneske af sedvanlig Vcrgtfyldc, som deri synker til Halvdelen
af Nesen, bliver oprcist. Legger han Hovedet tilbage, saa at en
storre Deel af Baghovedet beres af Våndet, komme Nese og
Mund over Våndet, og man bchpver ei meer for at flyde paa
Våndet, naar man ikke har en Vegtfylde, der overgaaer den sed
vanlige. Hos de fleste Mennesker have Arme og Bccn mindre
Vegtfylde end det salte Vand, Hovedet derimod mere; derfor kan
Legemet ei ved Bandets blotte Berekraft holde sig i en opret
Stilling, som i det ferske Vand, men antager en med Vandfladen
parallel Stilling. Hovedets ringe Overvegt, der ikke virker ner
saa langt fra Understptningspunktet (Tyngdepunktet af den for
trengte Vandmasse), som Benencs Tyngdepunkt, kan ikke bringe
det betydeligt ud af denne Stilling. Ligger Mennesket i Våndet
paa Bugen, bliver vel en liden Decl af Legemet over Våndet,
men Nese og Mnnd sperres deraf, dersom han ikke ved en Boi
ning af Halsen, og ved at udstrekke Armene foran Hovedet, kan
bringe den nederste Deel af Hovedet over Våndet, hvilket dog
uden Hjelp af videre Bevegelse neppe vil lykkes, med mindre
man begunstigcs af en serdelcs ringe Vegtfylde. Legger man sig
dcrimod i Våndet paa Ryggen, kan man let, ved at bpie Hovedet
tilbage, bevirke, at Ansigtet bliver over Våndet. Aller beqvemmcst
opnaaer man dette, naar man slaaer Armene tilbage over Hovedet
og lyfter Brystet noget. For at give Legemet en desto stadigere
Stilling bringer man derhos Kneene saa langt ud fra hiuanden,
som uden Tvang kan lade sig gjpre. De fleste Mennesker knnne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
