Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Faste Legemers Ligevægt - 47—58. Vægtstangen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26 Fliste Legemers Ligeva-gt.
samme Side af Hvilepnnktct.
Hccnges der ved D
en Vcegt, men trcekkes
L opad med en. Sn or,
som gaacr over en
Tridse, saa ville Bn
erne, som skulde be
skrives af Punktcrne D
og F ved Limens Drei-
ning om <?, forholde sig som Afstandcne fra 6?, Hastighedsanlccggcnc
folgeligcn ligesaa, og Ligevcegt vil finoe Sted, naar l/.OD-
. <?L. Tridscn , hvis Egcnskabcr fyrst i det Fplgcnde ncormere
oplyscs, er som bekjendt en Skive, der kan dreie sig om en Tap
og i Omkredsen har en Fnre for en Snor. Da alle Omstccndig
hcdcrnc paa begge Sider, ved F og F
, ere lige, indsccs let, at
dens Mcllemkomst Intet forandrer i Ligevcegten. Vel medfarer
Tridscns Dreining om Tappen en liden Modstand, og Snorens
Bpiningscendringer en anden; men begge kunne bringes til at vcere
meget smaa. Forspgcne bckrcefte her atter Tanken.
Det gjpr naturligviis ingen Forandring i Ligcvccgtcn, om man
lader Pnnktet D lyfte ved en Tridse, til hvis Snor Vccgten l7 er
fcestet, og lader Vccgten l^ hcenge ved V.
50. Man kalder en saadan Stang, hvorpaa Krccftch vj/ke i
modsatte Retninger, en Vcegtstang. Den kaldcs toarmct, naar
der forcgaacr Virkning paa begge Sider af Hvilcpunktct, men een
armet, naar Krccftcrnes Virkninger skee paa samme Side af Hvile
punktet. Den Arm, hvorpaa der ikke stal virkes, t7^ (49) kan da
ganske verre borte, i hvilket Tilfcrlde den anden Arm dog maa
bcercs af en Modvcegt, som enten kan fpics til den, der hcengcr
ved Tridscns Snor, eller vcere en Vcrgtmasse, som trcedcr istedet
for Armen t?^4. Naar man blot til Tankens Oftlysning forestiller
sig en paavirket Linie, saaledes som i 47, kaldcr man den en
gaacr igjenncm dens Midftuukt. At Stangen har Vcrgt, vil da
aldeles ingen Indflydelse have; thi, da Alt er ecns beliggende paa
begge Sider af Hvilepunktct, ville Stangens Dele holde hinandcn
i Ligevcrgt, hvilken Stilling man saa bringer den i, og de paa-
hcengte Vcegte ville virke som paa en vcegtlys Stang. Forspgcnc
bckrcefte da den anfyrte Ligcvcegtslov.
49. Man kunde ogsaa lade modsatte Virkninger foregaac paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
