- Project Runeberg -  Naturlærens mechaniske Deel /
23

(1859) [MARC] Author: Hans Christian Ørsted With: Carl Holten
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Almindelige Grundsætninger af Bevægelseslæren - 37—42. Kræfternes Sammensætning og Opløsning - 43—45. Bevægelsens Mængde. Bevægende Kraft

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

almindclige Grundscetninger. 23
disse to Limer ville da frcinstille de spgtc Trek. Kaldcs nu
Spendingcn i for l/, i for l/’, har man
42. Mengdcn af den Materie, som indeholdes i et Legeme,
kalde vi dets Masse. Ved Sammenligning mcllcm Legemer, hvis
Materie er af samme Art, kan Massen bestemmes efter Rnmfan
gct. Hvad Legemer med necnsartct Rumovfyldning angaacr, vil
det senere vise sig, at Pegtcn er det almindelige Maal for Massen.
43. Den i et bcvegct Legeme tilstedeværende bevegende Virk
somhed kaldcs Bevcegclsens Mcengde og bestemmes ved For
foldighedcn (Productet) af Niassc og Hastighcd. Det er nemlig
klart,
1) at naar to Legemer med nligc Masser have lige Hastig
hcd, kan Bevegelsesmengden ilkun bestemmes ved Antallet af
ligcstorc bevegede Dele, det er: maa forholde sig som Massernc, og
2) at naar lige Masser bevege sig med ulige Hastighed, da
maa Bevegelsesmengden bestemmes ved Antallet af de gjcnnem
lpbne ligestore Rumdelc, det er: forholde sig som Hastighederne.
Hcraf udledcs da let efter samme Fremgangsmaade, som
brngtcs i 32, at Vcvegclsesmengdcrne forholde sig som Masse
gange Hastighcd. Har man valgt bestemte Eenhcdcr for Masse
og Hastighcd, og overfares disse ftaa Bevegelsesmengden, saa
faacr man ligesom .i 32, at Bevegelsesmengden er lig Masse
gange Hastighed.
44. Det ligger allerede i det Foregaacndc, at Bcstrebclscr
til Bevegelser ville virke efter samme Love, som Bcvegelscrnc
selv; da disse Bestrebelser ere de samme Virksomhcder, som vilde
frembringe Bevegelse, naar ikke modsattc Virksomheder hindrede
det. Her trede da H a sti ghe ds an leg gene istcdctfor de vir
kelige Hastighcdcr; men de virkelige Hastigheder, som vilde finde
Sted, naar Hindringcrne bortrpminedes, ndgjpre Maalct for
Hastighcdsanleggene.
45. Da Aarsagerne maae forhude sig som Virkningerne, saa
maae de Krefter, som have sat Lcgemerne i Bevegelse, forholde
sig som Bevegelsesmengdene, eller Masse gange Hastighed er
l/ Bin sin O^f"
sin i, v sin
l/’ v4o Bin Bin s.4^
f^ sin Bin B^4o

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:13:35 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/naturmech/0041.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free