Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - XI. Klassifikation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
som ved krystallen og skjællet eksistere en endnu
dybere og mere betydningsfuld forskjel? Bedøm-
melsen af forskjellen mellem menneskene baseres i
almindelighed paa deres ydre overensstemmelse med
det gode eller det onde, efter moralsk skjønhed
eller moralsk forkrøblethed. Er denne inddelings- |
maade videnskabelig, eller er der en dybere forskjel
mellem den kristne og den ikke-kristne, ligesaa
væsentlig som den, der er mellem det organiske og
det uorganiske?
Der er til at begynde med liden tvil om, at
for majoriteten af menneskene er religion og mora-
litet væsentlig det samme. Hele filosofiske skoler
har behandlet den kristne religion som et æsthetisk
spørgsmaal og diskutteret om dens plads blandt
«andre ethiske systemer». Endogsaa for de theo-
logiske systemer, der erklærer at ville trække en
skarpere grænse, har det sjelden lykkedes at give
denne den fornødne basis eller at gjøre denne forskjel
synlig for andre. Saa lidet har i sandhed religions-
videnskabens grundkarakter været forstaaet, at der
neppe findes noget mere utilfredsstillende gebet i
theologien end det, hvor moralitet og religion er stillet
ligeoverfor hinanden og forsøg gjorte paa at finde
en overensstemmelse mellem moralfilosofien og
kristendommens lære om den frie naade.
Eksemplerne paa denne sammenblanding er saa
utallige, at dersom en vilde fremlægge beviser der-
for, maatte han indstævne næsten den hele ’ euro-
pæiske filosofi fra de sidste tre aarhundreder. Fra
Spinoza og ned igjennem hele den naturalistiske
skole har man utrættelig fremholdt moralsk renhed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
