Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Omgivelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MT
finder tilsidst sin uforgjængelige herlighed, tanken
faar sin udfyldning i Gud. Det andet spørgsmaal
kommer op fra den moralske natur: «Hvem kan
vise os noget godt?» Og igjen har vi en mod-
sætning for os: verdens dom: «Der er ingen,
som gjør godt, nei, ikke én», og Kristi: «Der er
ingen, som er god, uden Gud alene.» Og endelig
har vi det lønlige raab fra aanden, det mest pathe-
tiske og det dybeste af alle: «Hvor er han, som
min sjæl søger?» Og denne smerte stilles paa
samme maade som før: «Sku til min høire side og
se, der er ingen, som kjendes ved mig; al tilflugt
er borte for mig; der er ingen, som spørger efter
min sjæl. Jeg raaber til dig, Herre! Jeg siger: Du
er min tilflugt, min del i de levendes land»*).
Er dette de retninger, i hvilke menneskene i
disse dage søger at udfyide sit liv? Livets udfyld-
ning er jo netop nu et brændende spørgsmaal. Det
er af vigtighed at iagttage, hvorledes man holder paa
at besvare det. Om vi spørger naturvidenskaben
eller filosofien, vil de henvise os til evolutionen.
Kampen for livet, paastaar man, virker stadig væk
til de ufuldkomne formers fortrængelse, og da det
er de mest fuldkomne former, som overlever, vil
| der følgelig bevirkes en fremadskridende fuldkom-
|
| mengjørelse af tilværelsen. Det vil sige, denne
fuldkommengjørelse maa søges i organismen, — vi
skal faa vor udfyldning i naturen og i os selv. Af
evolutionen vil visselig alle mennesker vente en
*)Y Salme 142, 5—6.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
