Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vekst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
kildevæld og er en skabning, om hvilken teksten
siger: «Vi ved ikke, hvorfra den kommer>*).
Nu har vi alle mødt disse to karakterer — den
ene udmerket respektabel, oprigtig, dydig, maaske
en smule uinteressant og i almindelighed, om man
gaar den kritisk efter i sømmene, saadan, at den
paa en eller anden maade viser merkerne efter
verktøiet; den anden med Guds aande dvælende
over sig, inspireret; ikke dydigere, men dydig paa
en anden maade; ikke mere ydmyg, men ydmyg
paa en anden maade, idet den paa en ukunstlet,
umiddelbar maade aabenbarer en sagtmodig og
stille aand. Hvor ophøiet over denne verden en
saadan karakter er, det er noget, der straks slaar
en; man kan ikke vide, hvad den vil gjøre eller
sige eller blive til herefter; thi den har sit udgangs-
punkt i et fjernt centrum, og tiltrods for denne
- personligheds gjennemskuelighed og ynde fylder
den en altid med ærefrygt. Man har aldrig ret
følt sit eget livs disharmoni, aldrig ret hørt det
maskineri knirke, ved hvilket man søger at fabri-
kere sine egne «gode sider», førend man har staaet
stille ligeoverfor en saadan personlighed. Da for-
staar man forskjellen mellem vekst og arbeide, Man
har «betragtet liljerne, hvorledes de vokser».
Vi har nu seet, at den aandelige vekst er en
proces, der iverksættes og vedligeholdes ved et
spontant og mystisk indre princip. Det er et spon-
tant princip endog i sin oprindelse; thi det «blæser,
hvorhen det vil»; mystisk i sin virken; thi man
*) University Sermons p. 234—241.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
