Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Vekst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
III.
Vekst.
«Bærer ikke alle de største verker, der eksisterer,
præget af enkel naturlighed>? Siger de ikke saa klart
til os, ikke, «at her har der været gjort en stor anstren-
gelse», men at «her har en stor kraft været i virk-
somhed?» Det er ikke det forgjængeliges matte anstren-
gelser, men det guddommeliges kræfter, som vi har at
erkjende i alt stort; og dette er just, hvad vi nu aldrig
vil erkjende; men vi tænker, at vi skal gjøre store ting
ved hjælp af jernstænger og ved vor sved og møie; ak,
vi kommer nok ikke til at faa udført noget paa den
maade; det hele, vi opnaar, er, at vi taber nogle pund
af vor egen vegt». Ruskin.
«Betragter liljerne paa marken, hvorledes de vokser»,
(Mat. 6, 28).
«Nunquam aliud natura, aliud sapientia dicit».
Juvenal.
Hvad der giver ’hin lignelse fra Jesu mund saa-
dan eiendommelig vegt, er den omstændighed, at
han ikke alene har skabt billedet, men ogsaa selve
liljerne. Det er ganske som en opfinder, der be-
skriver sin egen opfindelse. Han har skabt liljerne,
og han har skabt mig — begge efter den samme
omfattende lov. Begge . tilsammen, mennesket og
blomsten, plantede han dybt ifølge Guds forsyn;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
