Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Livets oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
|
alle sine omgivelser. Hvor der er et enestaaende
mysterium i den aandelige verden, vil man i almin-
delighed finde, at der er et tilsvarende mysterium i
den naturlige verden. Og, som Origenes for aar-
hundreder siden paastod, vanskelighederne i religio-
nen er simpelthen de samme som vanskelighederne
i naturen.
Endnu et spørgsmaal maa vi for et øieblik
beskjæftige os med. Hvad kan man saadan paa
overfladen slutte sig til med hensyn til gjenfødel-
Sens proces i den enkelte sjæl? Fra analogierne i
biologien skulde vi vente tre ting: først, at det
nye liv skulde fremglimte pludselig; for det andet,
at det skulde komme «ikke saaledes, at man kan
pege derpaa»; for det tredje, at det skulde udvikle
sig gradvis. Om to af disse punkter kan der ikke
blive megen strid. Gradvisheden af veksten er en
eiendommelighed, som slaar selv den enfoldigste
lagttager. Længe førend ordet evolution havde
faaet hævd, anvendte Kristus det just i denne for-
bindelse. — «Først græs, derefter aks, derefter fuld-
komment korn i akset» *). Det er en velkjendt
sandhed ogsaa for dem, der studerer naturens pa-
rabler, at der er en stigende skala af langsomhed,
eftersom vi stiger i livets skala. Veksten er mest
gradvis hos de høieste former. Mennesket naar sin
modenhed efter et snes aar; monaden fuldender sit
ringe livsløb paa en dag. Hvad under da, om ud-
viklingen bliver langsom i evighedens skabning?
En kristens dagverk har stundom været nær sin
*) Markus 4, 28.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
