Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IX. Huysmans — Bourget — Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
er der intetsomhelst nyt at sige, Jules Lemaitre sammenfatter ond-
skabsfuldt men korrekt Indtrykkene i disse Ord: „To Historier om
Pigebørn, en Fortælling om en Mand, som har Diarrhoe, en om en
Herre, som ikke vil ligge alene og en om en anden, som gærne vil
have god Mad.“ Selv skrev Huysmans i Fortalen til Marthe, en
Variétésangerindes Liv med sine Elskere: „Jeg skriver, hvad jeg
sér, hvad jeg føler, og hvad jeg har erfaret, og jeg skriver saa godt
derom, som jeg kan, det er det Hele.“ Og hvad havde han saa sét
og følt og erfaret? At Livet er baade grimt og kedeligt. Naar han,
den pligtopfyldende Embedsmand i Ministeriet, forlod sit Kontors
søvnige Ensformethed, saae han ikke andet omkring sig end hæslige
og taabelige Mennesker, der stormede afsted for at tilfredsstille
deres Legemer enten ved Mad eller Kærlighed, og naar han fulgte
efter dem og levede som de — thi ogsaa han lød jo de samme
L0ve — opdagede han,-at Maden var slet og Kærligheden kedelig.
Og mere har han ikke lært af Livet. Hans Rige er uhyre begræn-
set. Han kender nogle Pigebørn, han følger i Les soeurs Vatard
to Arbejdersker fra Bogbinderværkstedet hjem til deres ulykke-
lige Familje og rundt i Paris med deres Elskere, han véd, hvor
vanskeligt det er for en Ungkarl at finde et ordentligt Spisested
(A vau l’eau, Med Strømmen), han paaviser i En ménage (Samliv),
at hvad enten man gifter sig med en dum lille Pige eller lever
sammen med en elskværdig Sypige, fortryder man begge Dele.
Den centrale Bog i hans Ungdomsproduktion er Samliv. André,
der er Forfatter af naturalistiske Bøger, opdager, at hans Hustru
har en Elsker. Da hun desuden er dum og herskesyg og aldrig har
forstaaet hans Stræben, forlader André hende forholdsvis let. Han
glæder sig først over sin Uafhængighed, han kan nu leve efter sit
Behag, skrive sine Bøger, se sig om og nyde sin gamle Husholder-
skes Pleje. Men lidt efter lidt melder alle Ubehagelighederne sig.
Han har intet virkeligt Hjem, han savner en Kvinde, og da han
finder én, er det ikke hans, Uorden, Madsorger, Arbejdssorger —
alting sammensværger sig imod ham, og tilsidst vender han tilbage
til Konen som til det mindste Onde her i Verden. Og uden om
denne uendelig graa Hverdag Barndommens Ulykke og Kostskolens
Hæslighed, et Tog af Minder, der er som en Række stinkende
Renovationsvogne, og det pinefulde Indtryk af Menneskenes Syg-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
