Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VIII. Maupassant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
nes, Restauranternes, Herregaardenes eller Bøndergaardenes Men-
nesker, hvis Færden gentog sig fra Dag til Dag, han er nu Skridt
for Skridt drevet til det sjældne, det mystiske. Det begyndte med,
at Hverdagen kedede ham, det endte med, at Kedsomheden blev
til Lidelse, det begyndte som en lille Rejse bort fra Hverdagen, det
endte som en Flugt fra Livet, som en Rædsel for Livet, som en
Længsel.
Enhver, der kender Bel-Ami, husker det Sted, hvor den gamle
Digter om Natten paa Gaden taler til den unge Struggler om Dø-
den. „Der kommer en Dag, og der er mange, for hvem den kom-
mer tidligt, hvor man ikke mere ler, fordi man øjner Døden bagved ■
alt.–––––-Man forstaar det pludseligt, man véd ikke hvorfor og
hvorledes, men fra det Øjeblik faar alt i Livet et andet Udseende
_______ “ Og han klager videre om denne Dødsfølelses knugende
Magt, hvorledes den røver al Tilfredsstillelse, hvorledes den stikker
frem bag alt som det eneste visse, hvorledes den driver Mennesket
ud i den forfærdelige Ensomhed og befolker denne Ensomhed med
ubestemmelige Farer, med ukendte og forfærdelige Ting.
Saaledes som denne Klage hæver sig i Maupassants mest livs-
fyldte Bog, den, i hvilken der handles og ageres mest, saaledes be-
hersker Ensomhedsrædslen og Dødsfrygten hele hans Produktion,
der med saa stærk og sikker en Kunst har gengivet Livet. Hvis
man vil gennemgaa Maupassants Bøger ligefra Digtet Terreur i
Des vers til Qui snit? i Uinuiile beauté, vil man finde den samme
Skildring om igen og om igen blot forfærdeligere og forfærdeligere,
der er noget, som truer ham, en isnende Haand, der lægges paa
hans Skulder, et Væsen, som bevæger sig omkring ham, og som
han dog ikke kan sé, det er i hans ensomme Stue som selve Gal-
skaben, det er i den Ensomhed, som Livets evige Gentagelse og
uhyre Kedsomhed skaber omkring ham, det er i den store En-
somhed, der omgiver alle Mennesker, som selve Døden. I Des vers,
Maison Tellier, Coates de la Bécasse, Clair de Lune, Les soeurs
Rondoli, Yvette, Monsieur Parent, Le Horla, L’inutile beauté— over-
alt det samme. I en af disse Fortællinger (Solitude i Mr. Parent)
nævnes Flauberts Navn, og man forstaar først da tilfulde det sørge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
