- Project Runeberg -  Den naturalistiske Roman : Flaubert, Zola, Maupassant, Huysmans, Bourget /
43

(1907) [MARC] Author: Poul Levin - Tema: France
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Realismen. — Courbet — Proudhon — Champfleury — Feuillet — Murger — Feydeau — Augier — Dumas fils

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kraft, lider under altfor romanagtige Optrin, og de tre sammen-
hængende Romaner En Debut ved Balletten, Hr. Saint-Bertrand og
Danserindens Mand, i hvilke en Stræber af Rastignac-Typen er
Bindeleddet, er ved Feydeaus Jagen efter Effekter blevet til spæn-
dende Feuilletonlektyre men ikke til Digterværker. Det lykkedes
aldrig Flaubert ved sine gode Raad at føre Feydeau ind til de Krav,
som Digteren efter hans Mening burde stille til sig selv. Ved sin
robuste Kraft og sin Evne til at skildre forskellige Milieuer kunde
Feydeau have gjort sine Bøger til et Led i den franske Romans
Udvikling. Men fordi han inderst inde ikke var Digter, naaede han
kun i et enkelt Øjeblik at springe frem fra den Baggrund, hvor
hans rette Plads er.
Det vil udfylde Billedet af den Tid, der her er dvælet ved, hvis
man forsøger paa at se det nye ogsaa paa Skuespildigtningens Om-
raade.
De to Skuespilforfattere, som i disse Aar fornyede det franske
Theater, er Émile Augier og den yngre Dumas.
Augier, der fødtes 1820, var af borgerlig Slægt og fik en solid,
borgerlig Uddannelse, tog sine Eksaminer lige op til juridisk Em-
bedseksamen og begyndte saa at skrive for Theatret. Det er mor-
somt at betragte Billedet af ham — han er vist den eneste franske
Digter, der ligner det, vi vilde kalde en Grosserer: tæt og stærk
staar han i sin ganske almindelige Dragt, han har et Fuldskæg, der
hverken falder ham ærværdigt ned ad Brystet eller flagrer ud til
Siderne som Vinger, hans Angsigtstræk er markerede og solide,
Hænderne grove og store. Har man en Gang set Billedet af Augier,
kan man ikke slippe det under Læsningen af hans Skuespil. De er
akkurat ligesaa solide som han selv. De er tømrede. Det har været
en fast Haand, som skrev disse Scener, der saa klart udtrykte deres
Forfatters Mening. Og denne Mening er atter den solideste. Man
kan af Replikkerne i Augiers Theater sammensætte en borgerlig
Lovbog med en Rigdom af Paragraffer.
Augiers Skuespil er skrevne for et Publikum, der vil opbygges,
mens det morer sig. Han tager alle mulige Hensyn til dem, af hvis
Naade han lever. Han procederer til Fordel for alle de gode Følel-
ser, som Folk smigrer sig selv med at anse for deres egne, og han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natroman/0055.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free