Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Indledning. — Den franske Roman fra Chateaubriand til Balzac. — Plan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men et Forbehold maa her tages. Naar her tales om Naturalis-
men og de naturalistiske Digtere, da maa dette ikke forstaas saa-
ledes, som om der i det følgende vilde blive tilstræbt blot en no-
genlunde udtømmende Omtale af de Skribenter, som har udgivet
Værker i den Periode, der skal behandles. Det vilde være umuligt
allerede af den Grund, at Masser af Bøger slet ikke kendes uden-
for snævrere Kredse, allermindst af en Kritiker i et fremmed og
fjærnt Land. Det er Tanken herom, som stundom kan gøre En for-
tvivlet. En Følelse af Usikkerhed griber En. Hvorfor studerer jeg
nu just denne Bog? Der udkom maaske samme Dag en anden af
større Værdi, hvis Navn jeg end ikke kender og aldrig vil faa at
vide. Jo nærmere man rykker sin egen Tid, jo uendeligere bliver
Mangfoldigheden. Sin egen Tids Litteratur kan man overhovedet
ikke studere udtømmende, fordi Overblikket er saa svært. Og er
Overblikket vanskeligt i et lille Land som Danmark, hvor umuligt
bliver det saa ikke, naar Talen er om et fremmed Land, navnlig
Frankrig med den kolossale Produktion. I Aaret 1903 udkom der
f. Eks. i Frankrig 591 Romaner. Man udvælger da de navnkundig-
ste Skribenter, de, der af deres eget Lands Kritikere er blevet ud-
pegede som de bærende. Man kan saa nogenlunde være vis paa, at
disse er de rette. Først naturligvis fordi man efter sit eget Skøn
finder deres Værker betydningsfulde, rummende den Poesi, der gri-
ber Sindet med stor Magt, river med og ægger til Diskussion, men
dernæst ogsaa fordi disse Digtere ikke blot rostes fra én Side men
ogsaa blev angrebne fra en anden. Man kan være temmelig sikker
paa, at det, der angribes stærkest, ogsaa er det, der er mest ved,
den Digter, mod hvem de fleste Pile rettes, dækker de mange, som
staar bag ham. En fanatisk Angriber som Brunetiére viser en sik-
ker Vej. Har man da fundet de største Repræsentanter og skil-
dret deres Værker, har man med det samme skildret en Mængde
andre, som man ikke behøver at nævne. Julius Lange omtaler et
Sted dette Forhold. Han siger: „Det er de stærke Aander, man
skal studere, fordi de afgiver det ejendommelige Stof til Tidsalderens
Meninger: kender man de rene Elementer, de ublandede Væsker,
saa forstaar man lettelig de blandede, afledte, opspædte". (Menneske-
figuren i Kunstens Historie, Kbhvn. 1899 S. 160).
Det er Naturalismens stærke Aander, vi skal forsøge paa at for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
