- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
346

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

346

Inden jeg søger at uddrage resultaterne af de givne
forudsætninger, skal jeg antyde en nærliggende sidebetragtning. Ligesom
tyvesprogene (kæltringsprogene) havde deres naturlige fodfæste i de
henholdsvise folkesprog, fra hvilke de i det store forgæves stræbte
at rive sig løs, og i det væsenlige (ordböjningen) ikke engang prov- 34
ede derpå, således lå en svag tilbagevirkning i omvendt retning
ikke uden for mulighedernes rige. I Tyskland er udtryk af det
med jødetysk gennemvævede rotvælsk som Finkeljochem, foppen
holde for nar (hos Sebastian Brant som rotvælsk, i Liber vagat.
»voppen« lyve, »voppart« nar), ganfen stjæle (L. vag. »genifen«)
end ikke blevne aldeles fremmede for skriftsproget; og f. e. »buten,
quant« i en vis sprogart (for ved i anm. 14) er måske ligeledes
overgåede fra rotvælsken. Haj- noget lignende fundet sted i
Danmark? Næppe tor skriftsprogets eller engang for »gadesprogets«
vedkommende, i al fald ikke ved optagelse på förste hånd. Vei er
det rimeligt, at Kobenhavn i sin tid har været, ikke brændpunktet,
men et naturligt samlingspunkt for en didhørende underjordisk
sprogrørelse, i det der i dets straffeanstalter hensad endog indfødte
københavnske forbrydere, som — takket være deres tyske kaldsfællers
lærdom — ikke var ukyndige i rotvælsk, og sagtens andre, som 35

toffeln (Pfister Matrel-chen, Dorph Matrill). Ikke at tale ora mere
fraliggende eller mindre sikrede former som „chabbin" Essen hos
Falkenberg (1818), „ret8chen" Enten (Dorph *retse) og „tschube" Låuse hos
Grolman (1822).

54. I den kraftig og aristokratisk organiserede bande, hvis
opfindsomhed den hildburghauBenske ordbog skyldes, dreves rotvælskningen
systematisk. Der havdes en egen ordborgs-kommission, på hvis møder
ordene vedtoges eller „forbedredes" og forordnedes; börnene fik prygl,
når de ikke vilde „platt werden" (tale rotvælsk). Den opgave, man havde
stillet sig, var, at intet eneste „tysklydende" ord måtte findes i bandens
sprog — d. v. s. intet ord, som var tysk både i form og betydning
(Fuchs skulde f. e. betyde penge, som endnu hos Dorph, og Langfusz
liare) —; men det lykkedes aldrig at løse den til fulde (anden udg. s. 17
og 65).

35. Sml. P. L. Benzons beretning efter justits-akterne om tumulten
i straffeanstalten på Kristianshavn 1817 i Riises arkiv (1824), 16, 14 (sml.
8 og 11; også i Benzons Kriminalhistorier 1827 s. 16; 11 og 13), hvor
man kunde ønsket mere fyldestgörende oplysninger. En fange havde
erklæret, at han ofte havde set en københavnsk medfange skrive sedler i „det
romanske sprog". Og forf. tilföjer, at denne sidste virkelig befandtes at have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0362.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free