Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 7. Kæltringsproget. Dets bestanddele. Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
1719 af Nils Hufwudsson Dal. Den indbyrdes overensstemmelse 1
ses af følgende liste over vedkommende ord hos Dorph, hvor de
tilsvarende af Bedeler orden, for så vidt de anføres særskilt, er
mærkede med gåseöjne.
Bef uterus, henne snakke (= bönna, böna hos Sundt), bing-s
mand (»binck« ein bur), butte spise (»botten«; botning hos Dal =
butning hos Dorph), bylt-es sæng (»bult«), hyse drikke (»boeseu«;
jf. bysa, ol hos Dal), dill pige (»diel«; = dilla hos Dal), dise slå,
duel penge, fossele låve (»faselen« maken), grums-ling barn (»grams«;
= gromsing hos Sundt), hof brød (»hoeff«; = hoff hos Dal), hövl
hund (»höbel«; houele hos Vulcan. og de Venne), kass hus (»casz«;
»slömkas« = slummekass hos Dorph), knasper knøs (»knaszbart«;
= knaspert hos Sundt), kult-es kniv (»colt«; kult-rum hos Sundt),
kræg-es kød (»crew«), kvant god, smuk (»quant« vei eft grot;
betydning hos Sundt = hos Dorph), köjt skilling (»kot«; kjöjter,
penge hos Sundt = köjter hos Dorph), limsk skjorte, særk (limes
lærred; »lyms« hemd = lijms hos de Venne), primer præst (= j
primår hos Sundt, primer, primare i månsing), roi øl (»roy«), smis 1
smör (»smix«).
13. Boerosia–-then vti the nordiska riken–-wälbekante
Boeråås stad s. 108 ff. efter meddelelse af en navngiven landsbypræst.—
Ved „månsing" forstår jeg de prøver deraf, som gives af Hof i Dialeet.
vestrogot, 1772 § 35 og hos Sundt s. 393 f.
14. Noget fjærnere ligger murr-is mund („morf") og tvis to („swis";
Pfister twis). Bökt penge hos Sundt er udgået fra „bucht" i Bed. ord.
(og hos Vulcan.); også kan måske pikka stjæle, pikk-us tyv i månsing
sammenstilles med „pig-gut" def i B. o. [jf. „lep-gut" quat schalck; dannede
af bydeformer? Grimms Grt. 2, 961 f. og 1020 hancdief d. e. kenker i
Horæ Belgicæ 6te del]. Til det ældste ordlag hos Dorph tör end
videre bl. a. henregnes dogge give = dokka hos Dal og Sundt (docken i
et vers hos Grolman).
I sine forsøg på etymologisk at forklare Bed. ordens særord er
Avé-L. meget for rask til at antage trykfejl. Samtlige af liam (4, 66 ff. og
82 f.) angrebne former forsvares navnlig ved deres skandinaviske
aflæggere; „hoeff" (= hoef hos de Venne) har han mod grundtrykkets
stavemåde læst som höf.
Ikke få af hine gloser findes i Kilians Dictionarium teutonico-latinum,
nærmest over den flanderske sprogart, jf. Hoffm. v. Fallersleben Glossar.
Belgicum (eller Horæ Belgicæ pars 7ma cdit. 2da) s. XVIII fl’.; skönt
ikke altid i den nærmest tilsvarende form eller betydning. Se f. e. hos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
