- Project Runeberg -  Tatere og natmandsfolk i Danmark /
328

(1872) [MARC] [MARC] Author: Folmer Dyrlund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 6. Sigenere i Danmark. Forskellige jævnførelser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

328

for sig alene sonj en ordsproglig talemåde, hvormed man mindede
gamle folk om deres hjælpeloshed og overflødighed i verden; men
som oftest er det knyttet til bestemte stedsagn, der er for vidt
omspredte, til at jeg tör betragte dem som uægte d. v. s. som
udrundne ad boglig vej. Således hedder det ved år 1800, at
Sigenerne, som for ikke mange år siden hyppig drog igennem Holsten
og i lang Tid havde deres lejr ved Kolmar i marsken, efter sagnet
skal have neddukket og druknet deres meget gamle folk som unyt- 115
tigt bohave. Endnu 1845 påvistes i Holsten ved Hollmoorskamp,
et sted i Ascheberg, et vandhul kaldet »Taterkuhle«, hvori Taterne
fordum (vor Zeiten) druknede deres aldersvage folk. Samme sagn IIS
haves fra Liineburger hede. Og, hvad mere er, også fra det nord- 117
østlige Sæl and meddeles det 1833, at en gammel kone havde
fortalt, at hendes fader havde set, at de omvankende Tatere, når der
imellem dem fandtes en meget gammel mand eller kærling, som
ikke længer orkede at vandre med de øvrige, om vinteren huggede
hul på isen i en mose og deri nedstak den udlevede; ligeså puttede
de om sommeren både deres døde og udlevede gamle ned i moserne. 118
Tidsbestemmelsen peger altså et stykke tilbage i forrige
hundredår-Dermed kan sammenlignes angivelsen hos Liebich (1863): mange
endnu levende Sigenere mindes at have hort af bedstefader og bedste-

f., og derfra i Bremisches Wörterbuch 2, 887 (jf. 1, 267 og Schiitzes
Holstein. Idioticon 2, 357).

115. Schiitzes Holst. Idiot. 1, 267.

116. Miillenhoff s. 537. Verset har her fået et tillæg: du karms ntch
länger lätcen, du muss der jo van, (hele verset derefter i Kohls Reisen 1, 105,
den danske overs. 1, 90).

117. A. Kuhn og W. Schwarz Norddeutsche Sagen, Miirchen und Ge-

bräuche —––aus dem Munde des Volkes, 1848 s. 72: i fordums

tid (vor alter Zeit) gravede Sigenerne en dyb hule o.’ s. v.; verset har
der sin kortere form. — Også i Belgien, nær Dendermonde i Østflandern,
lever sagnet, se Wolfs Deutsche Marchen und Sagen 1845 s. 468 nr 345, hvor
„Jippcnesse" (Sigenerinde) må være udgået fra den i det 16de hundredår
forekommende hankönsform Gyptenaer (Egiptenaar); sml. Grimms deutsche
Grammat. 2, 329 [Pott 1, 101]. Andetsteds er sagnet henført til „die
Kabotermannekens", se sammes Niederländische Sagen 1843 s. 310
nr 208.

118. Jf. Molbechs dial.-leks. s. 265 efter H. Kr. Lyngbye, da præst
i Søborg (jf. fortalen s. XXVI), hvis meddelelse endnu haves blandt M.s
papirer på det kngl. bibliot.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/natmand/0344.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free