Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
Efter Worsoe 1813 var det dog »yderst få«, der anbragtes i
militær tjæneste, og endnu 1817 ytrer provst Tilemann, at fordommen
mod dem fandt stflrst næring ved, at de »ikke kunde antages blandt
16 de militære«, hvor man dog ellers ikke var så kræsen; medens
Krarup s. år »nyligen havde erfaret, at der skal være adskillige,
som ere fodte af bosatte natmænd, der have været i krigstjæneste«.
16 Hvilket sidste stemmer med de oven for fremførte tilfælde. Siden
hedder det, at »regeringen havde befalet, at disse folk skulde
udskrives til soldat« (Undall 1823); en befaling, jeg dog ikke har
kunnet finde i nogen af vore trykte samlinger af militære
forordninger, reskripter, sessions-bestemmelser, parolbefalinger o. desl.
Men selv om nogen fremgang, som rimeligt er, efterhånden har
gjort sig gældende også med hensyn til omløbernes udskrivning,
var det dog så langt fra, at militærstanden havde øvet den fra alle
sider foijættede kultiverende og tæmmende indflydelse på de
lod-ramte, at de tværtimod, efter at have udtjænt, sædvanlig vendte
7 tilbage til »deres egen flok«, og atter blev landstrygere. For de
fleste var der vei heller ikke andet at gore.
At natmandsfolkene, der således fra alle kanter var overladte
til sig selv, ikke stod på noget höjt standpunkt i moralsk
henseende, er en selvfølge. Hvad positive lovovertrædelser angår, har
man dog ikke sjælden gjort dem uret, i det man har skrevet
ad-B skilligt, der var forbrudt af andre, på deres regning. Flere
rets-embedsmænd bevidner udtrykkelig, at »efter deres erfaring begås
de grovere forbrydelser mest af andre vagabonder«, eller at de
»vistnok ikke ere farlige forbrydere: på listerne over kriminelle
135. Ogs&Sponneck vilde samme &r have dem udskrevue til
militær-tjæneste og helst henlagte i fæstningerne.
136. Se, foruden under Viborg by 1803 (og Frederits 1819), under
lljælmslev herred 1803 og Bjærge hy 1819; sml. i anm 62, og under
Gadbjærg i Vejle amt 1819; end videre, med hensyn til sørullen, under
Mariager 1803.
137. Siledes ikke alene Worsøe 1813, men også, skeint i mindre vide
udtryk, Ahl. Lavrvig 1835 og 36.
138. Når Undall 1823 siger, at de fleste forbrydelser på landet begis
af natmandsfolk, og endnu 1826 tillægger dem en stor mængde grove for-
■ brydelser, si stemmer dette aldeles ikke med hans tit nævnte anden
liste.
16*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
