Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
og vinduer af glas«. Hvor simple deres arbejdsredskaber var, og
hvor tarveligt deres forråd af materiale, derom får man troen i
hænderne ved med forhorsdommeren at kaste et blik ind i de to
»glaskister« d. e. glarmesterkasser, der undersøgtes i decbr 1819,
og som ved deres indhold levende minder om Mads Madsens
læd-dike i Wessels Kærlighed uden strömper. I Kristoffer Jænsens
forefandtes »en lille glarmesterhammer, en tælgekniv, en syl, en
liden spærhage, et stykke tyndt messing og en stumpe engelsk
tin«; i Hans Kristian Nielsens »en kniv, en syl, en hammer, en
13 hugtang, en fil, en cirkel, en lodbolt og nogle små stumper glas«.
Og det tilföjes udtrykkelig, at foruden deres gangklæder, hvilket
udtryk må tages bogstavelig om de klæder, de gik og stod i, ejede
for resten ingen af de afhorte det allermindste.
Formen af deres klædedragt synes intet afstikkende at have
haft ved sig: den er »som bondernes i almindelighed, biot mere
simpel og pjaltet«, siger Brosbøll; medens Krarup henkaster, at
deres klæder i almindelighed var »ret gode«. I bedste tilfælde
var det sikkerlig »aussen blank, binnen krank«. Om dem, der ved
den store jagt opfangedes i Viborg amt, skriver Ahlefeldt Lavrvig,
at i særdeleshed de 35 individer, som indbragtes til Skive,
be-fandtes i en ynkelig tilstand: »ældre og yngre, kvinder og börn i
höjeste grad befængte med urenlighed, utöj [og] udslæt, således at
de, efter at deres klædningsstykker havde passeret bagerovnen,
måtte soigneres af distriktskirurgen. Ved hjæmsendelsen vilde der
blive spörgsmål om at skaffe dem linned, eller om de skulde
afsendes uden skjorter, da de ikke kunde medtage det under arresten
benyttede inventarielinned«. Vi skal snart se, at det offenlige ingen
ringe del tog i omløbernes beklædnings-udstyr. I den viborgske
114 stænderforsamlings udvalgsbetænkning hedder det i øvrigt, at »glar-
113. Kr. Jæn8en havde dog haft en bedre glaskiste, siden han i
bytte med den dahavende af „omvankende glarmester Niels Jænsen fra
Ry[d]e sogn" havde fået „en syl, noget gammelt bly og en hugtang" samt
eftergivelse af en gæld på 3 mk. Tinnet havde han tilbyttet sig af
glarmester Jørgen Pedersen Grönning for 2 metalknapper! — Sml. Johannes
Koks sønderjyske ordsprog nr 727 og 755.
114. Om glarmester og blikkenslager Jæns Kristian Jænsen(Glerup)
hedder det i forhøret 1819, at han „i reglen var godt klædt".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
