Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
255
milier i Bjærg(e) by 1803 og lævningen deraf 1819. I et
udflytterhus fra Hostrup, Gadbjærg sogn, Törrild herred, bode
desuden 1803 natmand og glarmester Sören Andersen, der havde
en natmandsdatter til kone. Samme familie betegnes 1819 som
fæstehusfolk pä Gadbjærg mark: af de 4 börn borte de 3 sönner
under forstærkningsbatailloneine. Kun datteren, der havde
et uægte barn og var under tiltale for tyveri, havde ej fast ophold.
1835 betragtes natmandsfolkene af alle amtets retsbetjænte som
eu oldsag, et lortidssagn, eller som et torbifarende sa;rsyn. With
(i Bjærge og Hatting herreder) mener, at de overhovedet i Jylland
»fra omvankende Sigenere ere blevne jordlose husmænd«.
Christensen (Boller og Møgelkær birker) ytrer, at få år efter at den
vel-görende forordn, af 31te januar 1794 var udkommen, aftog
om-strejfningeu af de såkaldte natmandsfolk (hvorfra han antog, at de
endnu værende omstrejfere nedstammede) i en sådan grad, at de
ikke længer betragtedes som en byrde. Nu var omstrejferiet
der i birkerne aldeles ubekendt. Oxenbull (i Jærlev og noget af
Brusk samt i Andst og Slags herreder, de to sidste i Ribe amt)
havde ikke erfaret, at natmaiidsfolkenes strejftog havde strakt sig
til hans jurisdiktion; derimod kom der en del tiggere fra de
omliggende købstæder, og enkelte vagabonder fra fremmede egne,
mest fra det Slesvigske. Boeck (i Holmands, Elbo og noget af
Brusk herreder) skriver, at hvor vei hedeegnene og de vestre samt
nordvestlige egne især var deres tumleplads, gjorde de dog
undertiden udvandringer til andre egne. Således havde »5 år siden« en
bande af 8 personer i tvende dage opslaget bopæl i Trælleskov, ja
endog en nat i lystanlæget der i byeu (Fredericia), hvorfra de
undslap, uden at han havde kunnet komme til kundskab om hvorledes,
til Fyn, og derfra tilbage til Bjærge herred.
Tvivlsomt er det derfor, om det er med rotte, St. Blicher 1839
regner de vestlige dele af Vejle amt til de egne, hvor de endnu
den gang fandtes bosatte.
Fra Ribe amt er efterretningerne sparsomme. 1803 kunde
ingen af de fire familier »ganske ernære sig selv«; ligesom börnene
heller tiggede end gik i skole. I Horne sogn i Østerherred
bode to familier på henholdsvis 6 og 4 personer (i den mindste
79. I tugthuset hensad veil midten af 1835 A hr ah am Johans en (28
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
