Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 5. Det jyske natmandsfolks sammensættning og benævnelser. Dets antal og fordeling. Dets væsen og livsforhold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
r udvidelse, men endog bar forledet ham til den påstand, at
»om-! strejferiet i Jylland uduves kun af de såk. natma-ndsfolk«. Men,
i som han 1819 ganske rigtig bemærker, »ikke en hver paslos person
I borer til denne klasse, og endnu mindre de af arrester og
straffe-: anstalter udbrudte forbrydere.« Ikke heller en hver løsgiven
straffefange eller udtjænt soldat, der ikke kunde eller vilde skaffe sig fast
arbejde og ophold. Lige så lidt kan der være tale om mulig
enkeltvis indkommende tyske »gaunere«. Allermindst om indfudte eller
fremmede »fægtende« håndværkssvende; eller om bissekræmmere,
hvoriblandt (som Sponneck 1836 klager over) fandtes raske
bonder-karle, der smuglede over grænsen mellem Nörre- og Søndeijylland.
Særlig tör ej heller hidregnes jyske husmænd eller inderster, der f.
e. ved misvækst (jf. s. 211 anm. 101) eller som folge af krigen
var gjorte brodlose, og derfor havde kastet sig på omløberiet; selv
om de derved måske for kortere eller længere tid kom i berøring
med eu eller anden natmandsflok og tilegnede sig noget af dens
væsen. Ad disse veje kunde foreløbig i det höjeste fremkomme en
• art uægte natmandsfolk; skönt det ikke skal overses, at ligesom
fristelsen til at slå sig løs måtte være forholdsvis uimodstålig for den, der
oprindelig (mulig først gennem sine forfædre) havde hørt
natmands-folket til, men havde skilt sig derfra, således er det til dels
gennem en sådan stadig fortsat løsrivelse af enkelte samfundsdele, at
–,-
på livad der må anses for resultaterne af lians endelige overbevisning i
så benseende; jf. oven for s. 205 (anm. 91).
2. . Rasks ytring om en nytysk indvandring skal jeg siden belyse.
3. Jf f. ,e. Rosenörn 3,° 1811: „erfaringen viser, at andre personer,
end de, som ved fødselen henhøre til de såk. natmændsfamilier, give
sig dette navn for ligesom at erholde bjæmmel for deres ørkesløshed og
omstrejfen" (eller, som Sponneck 1836 udtrykker sig, „for at vække så
vei medlidenhed som frygt og således tiltrygle sig logis og milde gaver
hos landmanden"). Og Berner 1813: „siden (efter 18051 har krigen og
de uordener, som altid i stiirre eller mindre grad udspringer af denne
kilde, væntelig forøget tallet af dem, som nu henregne sig til
natmænds-klassen, uagtet de ikke egenlig høre til den". Ilet er også tidens
pinagtighed, der væsenlig forklarer den foregivne stadige forøgelse af
nat-mandsfolkenes tal, hvorover 1815 både pastor Zimmer og forfatt, i
Fyns stifts adresse-avis nr 100 bitterlig klager. Den sidste nævner
udtrykkelig som en af grundene, at meget „liderligt pak" slog sig til
dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
