Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
Efter at have tilrådet, at et iiöje w a ud tal blev taget over alle
disse familier, slutter han således: »den magt, som staten ellers
ikke vei bör bruge til krænkelse af personlige eller faderlige
rettigheder, er forekommet mig her ikke alene [u|undværlig, men
også mod de lidende selv höjst velgörende«.
I de fleste af disse, og i andre lignende, forslag var der
öjen-synlig lagt an på at tage fordommens forskansninger med storm
eller ved overrumpling, for således at betrygge natmændenes
fremtidige stilling i samfundet. Noget »solent« eller symbolsk trode
man ikke kunde undværes ved en sådan lejlighed; en by- og
herredsfoged, H. M. Lange i Vejle, henviste til den ceremoni, som de
gamle Rommere brugte ved frigivelse af deres trælle (per
vindict-am). Fanesvingning og håndsrækning var den tryllestav, som skulde
smelte isen om almuens hjærte; og tildeling af præmier (der var
blevne populære ved landhusholdnings-selskabet) var på en gang
den forjættede borgerdyds loftestang og krone. De enkelte
anvendelser og kombinationer er stundum löjerlige nok. Præmier burde
især gives dem, som giftede sig med natmandskvinder, mente
by-og herredsfoged Bork (Ringkøbing). Efter Sehestedts plan burde
den tjænestekarl eller tjænestepige, som lå om natten hos et
nat-mandsbarn, for sin gode tænkemåde af amtet nyde en belönning på
2 eller 3 rigsdaler, som skulde for værnetinget leveres ham eller
hende af amtmanden, eller en anden på hans vegne, »offenlig med
berömmelse og i så vei natmandsbaruets som andre indkaldte
hæderlige almuesbörns overværelse« (f. e. et fra hver sogn i herredet);
109. I slutningen af sin i anm. 103 nævnte forestilling ønsker
Gers-dorff, at det ved en almindelig befaling måtte indskærpes almuen, at
ingen under en vis straf måtte vægre sig ved at spise og drikke med
natmændsfolkene eller forekaste dem deres båndtering, „eller og de ved
en eller anden af amtmanden foretagen liöjtidelighed måtte erklæres lige
så gode som andre statens borgere".— I sin besvarelse af kancelli-skriv.
? 1794 foreslår byfoged Gad i Hasle, at hver bys magistrat skulde lade
natmanden „svære borgerskab" i det ganske borgerskabs nærværelse,
hvorefter dens medlemmer og „en hver borger, men især de fornemste
købmænd, byens eligirte mænd og oldermændene for hvert lav skulde
tage ham i hånd og lykønske denne deres ny medborger".
110. 1803 satte Sehcstedt værdien af en sådan borgerdåd til 50
rigsdaler.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
