Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
Efter forskellige krydsninger lykkedes det omsider C’olbiörnsen
at bringe sit udkast i bavn, og at fa kongens underskrift på
forordningen af 31te januar 1794, der er en fyldigere udvikling af
den i det andet led af forordningen af 21de marts 1685 nedlagte
tanke. Hver »bonde eller landboer« skulde inden et dögns forlob
lade huden tage af sine selvdode eller dræbte kreature, »være sig
kvæg eller heste«, og derefter kroppen nedgrave på sin mark, med
mindre kodet var spiseligt, eller han havde anden brug derfor.
Den, som overtrådte dette bud, skulde af pofitiretten dommes til
at bede 4 rdl. til sognets fattige, og bag efter nedgrave kreaturet
under en daglig bede af 2 mk. Nægtede noget tjænestetyende at
være husbonden behjælpelig, skulde denne straks tilkalde tvende
af sine naboer og i deres overværelse selv lægge hånd på
kreaturet. samt advare den modtvillige tjænev. Vægrede tyendet sig
desuagtet, skulde det förste gang dommes til fængsel på vand og
brod i 4 dage, anden gang til en måneds arbejde i
forbedringshuset, hvilken straf siden hver gang fordobledes. Den nabo, som
undslog sig for at mode, burde bode 1 rdl. til sognets fattigkasse.
Var nogen så dristig og ondskabsfuld at forhåne, laste elie)- ilde
omtale enten hosbond eller tjæner, fordi disse havde efterkommet
kongens anordning, skulde han bode 4 rdl. til soguets fattige og
göre den fornærmede offenlig afbigt for retten; vægrede han sig
ved at bede den forurettede om forladelse, skulde han i det sted
sættes en time i gabestokken eller halsjærnet under gudstjænesten.
Sognefogden (lensmanden) eller oldermanden havde at påse
forordningens nöjagtige overholdelse. Eandtes han deri forsömmelig,
skulde han bode til fattigkassen förste gang 5 rdl., anden gang 10,
og tredie gang desuden afsættes fra sin tjæneste. Særegne
bestemmelser gjaldt for tilfælde af kvægsyge eller snive blandt
hestene.
Colbiörnsens forordning har også sin offerhistorie, der er
særtegnende for tid og personer. Hvor hård forordningens fodsel end
havde været, trådte den dog ind i verden under ret gunstige varsler.
__1_
100. Dette er i ethvert tilfælde en mild Btraf i sammenligning med
den i slutningen af fo. V fastsatte, om hvilken man med rette har
bemærket, at den netop ved sin hårdhed modvirkede sig selv: ingen
nænnede at angive den skyldige.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
