Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
også af forskellige udtalelser fra 1794. i folge hvilke arrestforvareren
indtil for omtrent 20 eller endog færre år siden havde været anset
lige med natmanden, ja endnu i nogle egne af almuen holdtes for
»halv uærlig«. Men tidligere var netop slutteren stundum i nodstil- 50
fælde bleven anvendt til mere bodelagtige forretninger. Man kan da 51
ikke fortænke den senere tids arrestforvarer i, at han med hænder
og fødder modsatte sig ethvert forsøg på at kaste ham tilbage i
den gamle bredfulde uærligheds sump. »Da jeg har erfaret«,
skriver by- og herredsfoged Lemvigh i Tisted 1794, »at en
arrestforvarer ikke engang under bestillingens fortabelse vilde pålægge
en arrestant fængsels-jærnet, så tror jeg næppe, at nogen, endog
brødet til sig, lmstru og 6 uopfødte børn blev fangefoged ved
Vordingborg arresthus. — Pet pålagdes øvrigheden i købstæderne at tilholde
håndværksfolk ikke af sådan grund at foragte eller forkaste nogen
lærling, så vei som at sikre dem imod af slig årsag at lide noget skår i
deres lavsrettighed.
50. Magistraterne i Banders og Viborg, amtmand Gersdorff i Kalvø
amt. — Til arrestforvarere, der i de små byer (f. e. Præstø, Tisted)
undertiden tillige var vægtere, vilde det derfor, mente mange af øvrighederne
s. å., være umuligt af få „tro og ædruelige" mænd, hvis man lod dem
afløse natmændene som skarpretterens håndlangere.
51. Jf. f. v. i anm. 13. Af 4 reskripter fra 1739 og 40, vedrørende
2 vesteijyske sager, i Fogtmans Alf. reg. 1, 253 fremlyser, at det, under
lovens tavshed derom, var bysvendens (bytjænerens) skyldighed at piske
en forbryder, der var dømt til at miste sin hud, i fængslet; når ingen
bysvend havdes, stod slutteren for tur; og når også han manglede, kom
raden til vægteren „imod billig betaling". Skarpretteren fritages
udtrykkelig, og natmænd nævnes ikke engang. Ingen enten i byerne
(Lemvig og Ribe) eller på landet havde været at bevæge til godvillig at
forrette eksekutionen. —Så vei bysvendene som vægterne lykkedes det dog,
efter alt hvad jeg kan se, at holde sig klare af „uærlighedens" klipper
og skær. De førstes, at dømme efter forholdet i Helsingør (D. mag. 3,
2, 200 og 203), ret indbringende stilling havde vei endog længe været
genstand for småborgernes attrå, se udtrykkene i Kristian d. 4des store
reces 2-3-7 (af en fo. 1619): D. 1.3—4—9. De sidste må opfattes som
afløsere af fortidens efter omgang vagtholdende borgere, om hvilke
Jacobsen har givet oplysninger i Nyt hist. tidssk. 1, 227 ff.; hvorfor det er
et følgerigtigt krav, der i fo. 1683§l2göres til Københavns natvægtere,
at de forinden skulde være eller vorde borgere. Derimod levede både
arrestforvarerne (jf. i kancelli-skriv. J 1797) og natmændene det 18de
hundredår næsten til ende nden „borgerskab".
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
