Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
uden indflydelse på menigmands anskuelser i så henseende, at
øvrigheden, som det lejlighedsvis erfares om byfogden i Odense 1663,
16 plejede at lyse fred over bod len, når han første gang
henrettede. Hvad der kunde være så meget mere fornødent, som der
haves en samtidig efterretning, hvoraf muligvis fremgår, at skarp-
17 retteren ikke engang endnu alle vegne fandt fred i kirkens skod. 5
Flere med enevældens gennemførelse væsenlig sammenhorende
omstændigheder bidrog imidlertid til lidt efter lidt at fuldbyrde
16. Bircherods dagbøger ved Molbech s. 86, „efter gammel skik"
hedder det; som dagtegnct tor efterretningen, hvor vei henhørende til
Bircherods barnealder, anses for pålidelig. En mørk baggrund til den
höjtidelige fredlysning danner rigtignok i dette tilfælde det femdobbelte
mord nogle år efter; se forrige § anm. 46 slutn. — Skikken er kommen
l’ra Tyskland: „der Richter soli des Nachrichters Fricd ausrufen" Karl
d. 5tes peinl. Halsgerichts-ordn. tit. 97. Endnu i Sveriges rikes lag 1734
straflli. kap. 4 tager kongen skarpretteren, hans familie, lolk og „embede"
under sin særlige beskyttelse.
17. Efter at „Okswaldt Reliurgk, Scharfricbter in Nestwedt" henved
et års tid havde bot i denne by, nægtede hr Lavrids udi Østersogn at
absolvere ham, hans hustru, börn og tjænestepiger; et afslag, der i det
mindste af O. R. opfattedes som rettet mod ham i hans egenskab af
skarpretter; thi han beråber sig på, at i de „23 Srs tid", han (som sådan)
havdo liot i Roskilde, havde den derværende sognepræst ingen
vanskeligheder gjort. Måske har hr Lavrids’s vægring dog været grundet i
hensyn til en O. R. og hustru overgået fredlnsheds-dom. 1 anledning af, at
O. R. i Roskilde med væbnet hånd og samlet selskab liavdc opsøgt og
efterstræbet en vis l’eder lilå (der ogs;i siden var R. på nakken), hvilket
gav okkasion og lejlighed til drabet af Peder Blås kvinde, hvis legome
O. R. lod henkøre under galgen til æde for svin og hunde, medens han
holdt den egenlige gærningsmand skjult i sit hus, var der nemlig (J 1563
på den höjcste ret i København afsagt: „at land[s]doinmerens dom ikke
kunde følges, mens at de 16 ma>nd[s] tov, som kendte mester
Okse-wald skyldig i råd og råds råd, burde ved magt at blive, således at
m. O. samt hans hustru burde at römme landet og deres boslod forfalden
at være" (højesterets stevningsbog lor 1603; snil. Kolding reces § 22,
Osterssön V.s glossar, s. 4S0). Dog selv fra dette synspunkt var hr Lavrids’s
afvisning næppe fuldt berettiget; thi ikke alene havde Jæsper Brochmand
allerede [5 1610 fået brev om, at præsterne måtte admittere fredløs folk til
absolutionem publicam, kun at de straks gav øvrigheden det til kende (S t.
XXVII. 101 a); men efter en himmelråbende ansøgning, dagtegnet Kbhvn
i’ 1664 (Sæl. indl. d. å. litr. Ä), havde O. R. og hustru endog for så vidt
fået „oprejsning" for liin nederfa ldighedsdom, som kongen s. fi. havde
tilladt dem at forblive lier i landet (dog at de ikke vovede sig ind i Ros-
li*
N
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
