Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 3. Natmænd eller rakkere. Deres forhold til bødlerne og til folket. Regeringens til dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
af kronens tjænere, der lod ham gribe og fore til tinge med de i
hans hus forefundne tyvekoster, »og havde rettermanden med
sig«. Tyven »bestod sine gærninger« og bad, han måtte få
tyvs-mærke og blive bødel der på landet og beholde sit liv; og da
sagvolderen »med slige vilkår undte ham sit liv«, dömte 9
dannemænd udi Nörreherred på Langeland E. Iilavssen til en tyv og at
113 få tyvs- og bodelsmærke og dömte hanum sit øre fra, o. s. v.
Intet kan mere slående vise, i hvilken grad bodlens bestilling var
13. Rosenvinges Gamle danske domme 2, 187 ff. Efter at være
fuldbyrdet, blev dommen na ste år bekræftet på kongens retterting.
Tyvs-mærket, hvorom jf. Osterssön Vejle 2den udg. s. 795, har dog vei tillige
skullet gælde l’or bodelsmærke. — Jeg kan på ingen måde med
Kolderup-I{. på dette sted sætte både „rettermanden" og „bodelen" lig
„skarpretteren". Ti det er klart, at man på Langeland netop var i trang for en
bødel. Alligevel lian hensigten med „rettermandens" medtagelse til
tingstedet gærne have været, at han i fornødent tilfælde skulde hænge tyven
op; ligesom det sagtens er ham, der har måttet prøve sin kunst på 11.
Klavssens øre. Just det, at han i en snæver vending kunde blive nyttet
til sligt, bidrager til at forklare, at også arrestforvareren, som vi siden
skal se, en tid lang blev anset for „uærlig". Når jeg nemlig, skönt med
tvivl, forklarer „rettermand" som retstjæner eller omtrent som
ensbetydende med „bødel" i dettes ældre bemarkelse, og antager, det nærmest
forstodes som fangefoged, så stntter jeg denne fortolkning på et sted
i bibelen 1550 (og 1589): I.ukas 12-58, hvor „rettermanden" [siden
ombyttet med „retterkna-gten", til sidst med „slutteren"] svarer til Luthers
„der S tockm eis te r" og står for „bodelen" i Kr. Pedersens oversætt,
af (let ny testamente. Når Hans Mickeissen derimod s. st. bruger
„ret-tcren" ikke alene for „exactor" [-päxziofi] hos Erasmus 1516, men også
for hans „princeps" (siden „magistratus"; a/r/wv], så er han derved uden
tvivl bleven påvirket af hint ords daværende betydning (byfoged) i de
skånske købstæder, i hvis bylov („birkeret") § 11 „retteren" i håndskrifter
fra omtr. 1500 af havde fortrængt „ga lkaren", se Schlyter» Sveriges gamla
lagar IX, 404. — Imidlertid måtte betydningen af „rettermand" så meget
lettere kunne gå over i den (nyere) af „bødel", som hægge vistnok oftere
var en og samme person, (1594 tilstedte kongen lensmanden på
Bornholm at holde og lönne en „rettermand" på Hammershus: Hübert*
Aktstykker til Bornholms historie s. 525). I Ribe betegnes i slutningen af
16de hundredår „mester Sell" som „rettermanden" hos Adler Bidrag til
skildring af byen Ribe 2 s. 37, 42, 62 („bødelen" 1577 bos Grönland s.
25). Efter en sen opskrift af visen om Hagbard (Sv. Grundtvig Danmarks
gamle folkeviser 1, 307 vers 76) var det „rettermanden", der ophængte
hans käbe („bødelen" i Vedels Sakse s. 148, jf. Pen danske kæmpebog
-S. 169). I Hans Hansson Skånings Hedenske philosophia 1636 s. 259 synes
„rettermanden" at slSs sammen med „skarp-rotteren".
6
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
