Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 2. Fattigvæsenets indretning på landet. Klasser af omløbere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
strygere og kedelførere både udlændiske og andre«, som med
deres heste og vogne både købstæderne og landsbyerne igennem
strippede, afhandlede borgere og bunder gammelt kobber og snød
dem på vægten, på det de siden bedre kob give kunde. 35
Der er en klasse mennesker, med et eget kendingsnavn, hvilke
jeg må omtale for sig selv. Det er de så kaldte »kæltringer«,
som nævnes i Fredrik den andens skattebreve, hvori de, om jeg 36
ikke fejler, slåp ind i anledning af den nordiske syvårskrig, der
nedte regeringen til at göre hyppige greb i undersåtternes lommer.
Disse »kæltringers« stilling i samfundet er af nyere opfattet 37
forskellig. Af brevene fremgår det med sikkerhed, at det var en
art landhåndværkere, der nævntes så. Men de eneste
»embedsmænd«, der efter recesserne målte være »på landsbyerne«, var
grovsmede, tommermænd, muremestere, skindere, vadmels-skræd- 38
35. Om bissekræmmere se bl. a. reces 1536 (Kold.-Rosenv. 4, 169
ned.), 1547 § 22, 1558 § 33. — Åbet brev, som kobbersmedene i
København bekom, af 1648 (S. r. 22, 67 f. jf. Fogtman 2, 63): de
omstrippende kedelførere skulde varerne samt heste og vogn fradømmes. Kun
på markeder måtte de indtinde sig.
36. Jf. Jacobsens Fremstilling af det danske skattevæsen under
Kristian d. 3die og Fredrik d. 2den s. 55, 56, 91, 205 „Keltring"-navnet
(også skrevet „kieltring"; „keitering" sml. „bøggening" for bygning, o.
desl.) bar jeg fundet i skattebreve fra 1562 dec. til 1585 avg.
Samtidig med kæltringer begynder murmestre (der er udeglemte af
Jacobsen s. 59 anm. 2) at dukke op på skattelisterne; tømmermænd først 7
år senere. De særlig bornholmske skattebreve blev uberørte af den
hele beva-gelse, jf. Htibertz Aktstykker til Bornholms historie s. 294’
359, 366.
37. Vid. selsk. ordb. [efter P. E. Miiller] „kieltring 1. en husmand",
sml. Molbech i Dansk glossarium 1, 426; Larsen Samlede skrifter 1, 1,
410 „måske Sigenere"; hvorimod Tøttrup 1823 forklarede navnet som
kedelflikker, og flk ikke alene Dorph (jf. neden for § 5 i anm. 15), men også
Jacobsen (s. 56) på sin side. Så vei formon „keldring" (for så vidt den
skal gælde for andet end en udtaleform af „kæltring") som den foregivne
mellemform „kedeldreng" [eller kelledr. sml. kellesmed i 15de og 16de
hundredår] er imidlertid selvlavede.
38. Alle de øvrige skulde drage fra landsbyerne ind udi købstæderne
og der bygge og bo. Henvisningerne tindes hos Jacobsen s. 56 anm. 1.
Bestemmelsen, at ingen håndværks- eller embedsmand på landsbyen måtte
bo, undtagen hine 6 i recessen nævnte arter, gentoges i privilegier for
den borgerlige stand over al Danmark (hos Fogtman) j4 1661 § 5 med et
forsigtigt forbehold ti) bedste for mulige „manufakturer med kongelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
