Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - § 1. Politimyndighedens svaghed. Administrativ vilkårlighed. Tugthusene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
her i riget« svandt ind til en politimester for København:
kancelliet træder i forgrunden som politiordenens tilsynsmand og
talsmand, og amtmændene kommer igen længer frem i mellem-
25 grunden.
Man måtte være stokblind eller meget ensidig for ikke at
indrömme både nødvendigheden og nyttigheden af den foretagne
omdannelse af styrelses-væsenet. Og det kan ved en opgörelse af
regnestykket på dette punkt billigvis ikke komme til fradrag, at
den ved kollegialbehandlingen vundne faste og regelbundne
forretningsgang til sidst alt for ofte, og sikkert ikke mindst for
kancelliets vedkommende, tabte sig i et uendeligt omsvobsvæsen.
Udviklingen af noget sådant lå overhovedet i den givne regerings-
26 form, så snart man vilde hæve sig op over vilkårlighedens ufore.
Værre end at det ny således i sit skød skjulte spiren til sin
endelige oplosning, var det, at dette tillige åbnede sig for så mange
af fortidens goldo eller giftige sædekorn, der, om end læskede og
i øvrigt behandlede efter kunstens regler, ikke let kunde give
nogen rig eller sund afgrøde, (adelens og siden andre priviligeredes
birkeret samt hals- og håndsret, grevernes og friherrernes amt-
27 mandsmyndighed på deres godser, o. s. v.). Selv bortset fra, hvor-
1 anm. 21. Ved forordn, f j 1701 (I § 10) forandredes by-samt herreds- ng
birkefogdernes underordningsforhold til politimesteren (i København) til
forpligtelse til „flittig korrespondance" med ham.
25. Instruks for det danske kancelli af f 1703 (instruktionsbog nr.
2 bl. 119 ff.) § 5: kongens store kanceller, Konrad Reventlou, skulde
have „inspektion over politivæsenet" og foredrage tvivlsomme tilfa-lde for
kongen (Bruuns Rostgård 2,49). Om amtmændene jf. ned. f. § 6 i anm. 37 slutn.
26. Ved rcsk. 1730 anordnedes „et kancellikollegium i det danske
kancelli"; forhandlingsmåden bestemtes; ligeså det ugenlige referat i
konseillet af protokollen og dokumenterne ved
„gehejme-ekspeditions-sekretæren" (Neve). — Konseillet søgte dog efter ævne at bolde ryddeligt
for sin egen dör. I begyndelsen sendte kancelliet „supplikker", der ikke
var ledsagede af de fornødne erkla-ringer, 2 gange, med og uden disse,
til konseillet; et dobbeltgængen, som dette bestemt frabad sig i sit møde
V 1732 (kancelliprotokollen for denne tid s. 153 f.). Siden tik kancelliet,
som bekendt, en almindelig fuldmagt til i kongens navn at algöre en stor
del sager (ad mandatum), se navnlig resk. 1768. Og atter hjalp man
på kancelliet (og på befolkningen) ved at overlade adskillige afgørelser
til amtmændene, se fo. ’i 1800 og neden for § 4 anm. 49.
27. Berygtet er Vedel Vedelsborgs egenmægtige færd, se resk. j
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
