Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Indledning: Sigenere Rotvælskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
forskelligheder er næppe större, end at de jo kan have udviklet sig i løbet
af de sidste hundredår.[1] Det eneste, der for tiden tör siges med
sikkerhed, er, at Sigenerne maa have færdedes en stund mellem
de forskellige, i hinanden stærkt indblandede folkesprog i det
sydøstlige hjörne af vor verdensdel, inden de derfra spredte sig videre
over denne. Ti ikkun under denne forudsætning kan man
tilfredsstillende forklare sig de dybe indtryk af valakisk, slavisk og især
græsk, som deres fra Asien medbragte modersmål siden bar med
sig til alle Evropas egne.[2]
Det var i året 1417, at Sigenerne første Gang viste sig i det
vestlige Evropa, hvor deres væsen og adfærd straks måtte henvende
opmærksomheden på dem. Alt hvad der er anført som
formentlige tegn på deres tidligere nærværelse,[3] kan trøstig afvises som
[1] Vigtigt er det vel, at hos de tyrkiske [græske], russiske og
finske Sigenere — så vel som hos de syditaliænske (Ascoli s. 149) — har
2den person ental bevaret sit s også i den længere form af
udsagnsordenes nutid, medens det hos de andre — for så vidt de ikke (som de
spanske, engelske og svensk-norske) har ombytttet bøjningsendelserne
med vedkommende landsmåls — er gået over til h (tu mangeha for mangesa
du tigger, hvoraf den overalt herskende kortere form manges). På brugen
i Syditalien lægger jeg ikke megen vægt, da man der kunde
påskyde sildigere indvirkning fra Grækenland; men at denne ændring er
yngre end 1417, vilde jeg sætte som givet, hvis det stod fast, at den
tilsvarende form for første person i flertal „piassa“ (pjasa, pjaha vi drikker)
hos Vulcanius (Scaliger) skrev sig fra Sigenere i det vestlige Evropa.
— Et lignende forhold finder sted ved endelsen sa, ha i redskabsform
(instrumentalis, sociativus).
[2] Se, foruden Diez, den fortræffelige sproghistoriske indledning
til Glossary of later and Byzantine Greeke by E. A. Sophocles, London
1860. — Græsk indflydelse på Sigenersproget ser jeg ikke alene i dets
mange græske gloser, men også i orddannelser som den ned. for i § 6
anm. 93 omtalte, ja vel endog i den måde, hvorpå fremtiden til dels
udtrykkes: ned. f. § 7 anm. 23 slutn. (jf. dog Ascoli s. 115). Næppe
tilstrækkelig til særsynets forklaring er det, at efter Konstantinopels
indtagelse 1453 flokke af Grækere synes at have gået evropæisk tiggergang,
og derved måske er komne i berørelse med efterkommere af de tidligere
udvandrede Sigenere, se byregnskaber fra Middelburg i Zeeland 1459-60
hos Dirks s. 128 f. En omstændighed, der dog mulig formindsker det
påfaldende i, at endnu 1540 skal nogle (de ældste?) af de spanske
Sigenere have forstået en tiltale i daværende græsk almuesmål, se hos
Borrow 2, 110 f.
[3] „Czichener-gasse“ i Schweidnitz 1344 og 1394 (Ludewig Reliquiæ
manuscript. 6, 484 f.) har intet at göre enten med Sigenere (Gråberg fra
Hemsø) eller med Czeker (Bataillard). „Czichener“ er, som alt bemærket
hos Heister, en art linnedvæver; se f. e. Walch Vermischte Beitr. zu
dem deutschen Recht 2, 51 fra 1376; og Weinhold Beitr. zu einem
schlesischen Wörterbuche (Anhang zum XIV und XVI Bande der Sitzungsber.
der philos.-hist. Classe der Akad. d. Wissensch. zu Wien) s. 109. —
Navnlig Dirks s. 39 ff. (jf. 56 anm.) har så godt som bevist, at de „Heiden“,
der i en række år fra 1392 af omtales i gelderske regnskaber, var
liflandske hedninger, til dels hjæmsendte, og bestemte til omvendelse, af
hertug Villem van Gulik (jf. Jahrbücher Johannes Lindenblatts oder
Chron. Joh. von der Pusilie, udg. af Voigt og Schubert 1823, under
1386-1401). Noget lignende er man da berettiget til at antage om de
„Heiden“, som fra 1414 tik pengehjælp af rådet i Basel, se Basel im
14ten Jahrhundert, herausgeg. von d. Basler historish. Gesellschaft 1856
s. 112.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/natmand/0024.html
