Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Indledning: Sigenere Rotvælskere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deres udseende og sprog henføres til Sigenerne. På den anden
Side har disse bragt ord af persisk eller af andre iranske sprog
med sig til Evropa. Strömmen vedblev nemlig at skyde sig frem
mod nordvest, hvorfra paalidelige efterretninger haves om
tilstedeværelsen af Sigenere i vore dage. Med hensyn til det vigtigste
folkemærke bör det i øvrigt fremhæves, at medens de nuværende
asiatiske Sigeneres sprog er stærkt blandet f. e. med semittiske
ord, står de grammatikalske former på flere punkter udspringet
nærmere, end tilfældet er med det evropæiske Sigenersprog.[1]
Må det lades uafgjort, om Sigenerne under deres fremrykning
har afsat et sideskud til Ægypten,[2] taler derimod alt for, at det var
over øerne i og ved det ægæiske hav, de udbredte sig til
Grækenland. Da ingen årbogsskriver, så vidt vides, har optegnet tiden
for denne overgang, har der her åbnet sig en vid mark for dristige
sammenstillinger af höjst tvivlsomt værd.[3] Medens derhos af nyere
forfattere nogle har udtalt sig, som faldt Sigenernes første komme
[1] Af eksemplerne hos Bugge og Pott skal jeg kun nævne m i første
person ental af udsagnsordenes nutid, hvilket i de evropæiske Sigeneres
sprog er gået over til v (allerede hos Bonaventura Vulcanius) på et par
undtagelser nær (Pott 1, 350 jf. Paspati 1870 s. 87). — Omvendt har det
evropæiske Sigenersprog stundum bevaret en ældre form (o i nævneform
ental af tillægsordenes hankön).
[2] Omtrent 1550 forsikrer Pierre Belon i Observations de plusieurs
singularitez livr. 2 chap. 41 (udg. f. e. 1555), at han i Nordægypten mødte
Egyptiens ou Baumiens (Sigenere), jf. bl. a. Pott 1, 75 af Seetzens
håndskrift (1806). Af den hos Liebich s. 10 (fra Petermanns Mittheilungen
1862) optrykte ordliste af de nuværende ægyptiske omløberes sprog måtte
man dog snarest slutte, at dette intet har med Sigenernes at göre. For
så vidt der overhovedet findes virkelige Sigenere i Nordafrika, kunde de
jo gærne være didkomne i en senere tid fra de sydevropæiske halvøer;
ligesom det er vist, at i vort hundredår „Gypsies“ er dragne fra
Storbritannien til Amerika.
[3] I følge Itineraria Symonis Simeonis et Willelmi de Worcestre,
efter håndsk. første gang udgivne af J. Nasmuth, Cambridge 1778, s. 17
havde franciskaneren S. Simeonis, der skrev 1322, på Kandia [ikke
Cypern] set „gentem extra civitatem ritu Græcorum utentem et de genere
Chaym se esse asserentem, quæ — — — velut a deo maledicta vaga et
profuga — — de campo in campum cum tentoriis parvis oblongis, nigris
et humilibus ad modum Arabum, et de caverna in cavernam discurrit“ etc.
Når Bryant (Archæologia or miscellan. tracts relat. to antiquity 7, 393,
London 1785), og efter ham Pott og Bataillard, fortolker dette Sted om
Sigenere, er det dog bl. a. et spörgsmål, om teltene, skönt de ligner
dem, der endnu bruges af Sigenerne i Syrien (Seetzen) og Tyrkiet
(Paspati 1861 s. 189), kan gælde for et afgörende særmærke. — Naturligvis må
man holde (α)Ζιγγανοι, Sigenere, ude fra αδιγγανοι, en religiøs sekt;
o. s. fr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sun Dec 10 18:10:14 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/natmand/0022.html
