- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
302

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Taler ved de Danskes Fest I og II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

302

hos os som et Udtryk for Kultur. I Frankrig betragtes et
saadant Samliv som umuligt. Da den tidligere
Justitsministers Hustru, Fru Cruppi, begyndte at stifte kvindelige
Studenterforeninger i Frankrig, spurgte jeg hende, hvorfor de unge
Piger ikke simpelthen kunde gaa ind i de unge Mænds Foreninger.
Det betragtedes, ogsaa af hende, som aldeles umuligt. — Vi
har om ikke netop koldere Blod, dog større Tillid til
Friheden og større Tillid til Mændenes Holdning som til
Kvindernes Tilbageholdenhed.

Denne Tillid er en Kulturblomst.

Der er, med andre Ord, ved Siden af adskilligt, som er
ringe, meget, som er ypperligt i Danmark. Og dette lover
godt for Fremtiden. Det er min Drøm, at dansk Civilisation
vil kunne udvikle sig til noget enestaaende Fint og Udsøgt,
saa det engang vil blive en Distinktion at være dansk.

Husk, vi har Aarhundreder, ja Aartusinder for os. Se hen
til de to sidste Hundredaars Fremskridt. Vor Civilisation er
kun lige grundlagt, men vistnok godt grundlagt. Nu kan og
vil den voxe.

Det er sandt, at vi er saare faa. Men derfor kan vi blive
baade stærke og fine.

II

Tale for Damerne.

Hr. Generalkonsul Faber, der i Aften har givet den hele
danske Koloni i London denne storladne Fest, har ikke blot
villet afholde den til Ære for mig, men har udtalt det
indtrængende Ønske, at jeg skulde holde ikke mindre end to
Taler, den ene selvfølgeligt for Danmark, den anden for et
tiltrækkende men omstridt Køn, om hvilket Euripides og
Schopenhauer, Strindberg og Nietzsche har sagt meget
ufordelagtigt, og som her i England paa Stemmerettens Vegne
danner ,en fjendtlig Lejr imod Mandkønnet.

Ved de fleste borgerlige Middage kommer der som bekendt
et Øjeblik, da en Herre med hvid Vest rejser sig og
udbringer Damernes Skaal: »Sparsomt i Norden vi Blomsterne finde
. . . . Blomsten hos os er den dejlige Kvinde osv.«, Jeg er
desværre lidet borgerlig, og ikke alle Kvinder er jo dejlige;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0312.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free