- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
300

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Taler - Taler ved de Danskes Fest I og II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

300

Vi forstaar i Grunden alene den Natur, hvori vi er voxede op.
Og vi elsker den, fordi vi forstaar den. Dens Pulsslag stemmer
med vort.

Vi elsker dernæst Danmark, fordi dets Existens er saa truet.
Vi har en Følelse for Landet, der er beslægtet med den,
vi nærer for et os nødvendigt Væsen, hvis Liv trues af en
Fare eller en Sygdom.

Der er noget smukt og uskyldigt i, at den dybeste
Partispaltning i Danmark er den: Medens begge Partier vil bevare
Landets Uafhængighed, ser det ene Parti Frelsen i Rustninger,
skønt det véd, at Landet aldrig kan overvinde en Stormagt,
medens det andet Parti frygter, at man ved krigersk Holdning
netop sætter Landets Uafhængighed paa Spil, har Medfølelse
med Menigmands Stønnen under det haarde Tryk, Krigsfrygten
medfører, og fremfor Alt vil varetage Landets fredelige
Interesser.

Vi lever jo i en halvt vanvittig Tilstand i Europa nu, i
stadige Krige og Krigsrustninger. Benjamin Franklin har digtet
en lille Historie om en ung Engel, hvem en ældre Engel tager
med sig for at vise den Jorden; de kommer til Martinique,
hvor de overværer et frygteligt Slag. Men, siger den yngre
Engel, dette er jo ikke Jorden; det er Helvede. Nej, svarer
den ældre Engel: I Helvede skyder Djævlene ikke paa
hverandre indbyrdes.

Under saa uregelrette Forhold lægger hvert af vore Partier
paa sin Vis sin Kærlighed til Danmark for Dagen.

Vi elsker Danmark som vor Moder, altsaa med en
Kærlighed, der ikke behøver at give Grunde. Men skulde vi alligevel
anføre en, kunde vi sige: Vi elsker Danmark for dets
forholdsvis høje Kultur- og Udviklingstrin. Det er vel bekendt,
at dansk Landbrug og dansk Industri i vore Dage staar højt.
Det er overraskende, saa megen dansk Hjernekraft det lille
Land exporterer. Store Handelsforetagender er satte i Gang
fra Danmark. I Kunst, Literatur og Musik staar vi i
Øjeblikket ikke udprægede i Europas Bevidsthed. Alle kender
dog Thorvaldsens og H. C. Andersens Navne. Og glem saa
heller ikke, hvor meget de Løver, der staar i det danske
Vaaben har havt at kæmpe med. Først den nationale
Brille-slange, Misundelsen, der spejder efter Fejl og Mangler, saa længe
det gaar godt. Saa den nationale Klapperslange — nogle
udtaler det Klafferslange — Skadefryden, saa snart det gaar galt.
Endelig Aaret rundt, baade naar det gaar godt og naar det
gaar galt, den nationale Midgaardsorm, Vrøvlet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free