Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Fortale til japansk Udgave af Hovedstrømninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
259
paa den anden, eller mellem storbritanniske Vedtægter og
engelske Digteres naturdyrkende Selvegenhed maa ligge den
asiatiske Læser uendelig fjernt.
Men jeg føler tillige med nogen Stolthed, at dette japanske
Folk, der med saa overlegen Kløgt tilegner sig al evropæisk
Kundskab og Dannelse, det har Brug for, gennem mit Værk
vil kunne opnaa Indsigt i, hvad der mellem Aarene 1800 og
1848 foregik i evropæiske Sind og udgjorde Evropas Aandsliv.
Ingen Aandsmagt er her forbigaaet, ikke Politik, ikke Religion,
ikke Literatur og Kunst. Følemaadernes og Tænkemaadernes
Historie er afsat som Flodløb paa et Kort. Og da der søges
tilbage til disse Føie- og Tænkemaaders Kilder i det 18.
Aarhundrede, strækker den Oversigt, her gives, sig fra den sidste
Menneskealder af det attende Hundreaar ud over den første
Halvdel af det nittende.
Den japanske Læser ser paa de fleste sociale og literære
Synsmaader, der skildres her, som Reboerne af en anden
Klode vilde se paa Jordbeboernes Æresbegreber og de
Tvistigheder imellem Folkene, der lader sig udlede af dem.
Japaneren er i Virkeligheden selve den Siriusbeboer, til hvilken
Forfatteren i Værkets Indledning appellerer. Han beboer en
anden Verdensdel og et Land, der som en anden Klode i
Aartusinder har været uden væsentlig Rerøring med Evropa.
Hans Civilisation har sit Udspring i Kina som vor i
Grækenland og Rom og Palæstina. Han har sine Fordomme, men
ikke en eneste af de Fordomme, med hvilke en Evropæer
fødes.
Medens Japan i den sidste Menneskealder dybt har
paavirket Evropas Kunst og Kunstindustri, er det især den
evropæiske Teknik, der paa alle Omraader har interesseret Japan.
Der gives vel neppe nogen teknisk Fremgangsmaade, som
Landet i det fjerne Østen ikke har tilegnet sig. Det har dog
ikke derfor vraget Evropas videnskabelige Metoder eller dets
Landbrug, dets Opdragelsesvæsen, dets Skønliteratur. Selv et
lille Land som Danmark har Japanerne studeret. De kender
vort Mejeri, vort Agerbrug, vore Gær-Laboratorier, vore
Folkehøjskoler, som er blevet efterlignede og indførte.
Den mest slaaende Redrift, Japan i den nyere Tid har øvet,
synes mig ikke Folkets Sejrvindinger over Kina og Rusland,
men selve den i Verdenshistorien aldrig før sete pludselige
Omvæltning, med hvilken Japan i Tresernes Slutning brød
med sine Overleveringer, aabnede Riget for evropæisk Kultur,
antog Engelsk som tvungent Hjælpesprog, afskaffede endog de
17*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
