- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
195

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Rids - Adrien Hébrard - August Bebel

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

195

Haand til Haand i et Hus, hvor Hébrard selv ikke kom, og
Ingen gav den videre uden nogle berømmende Ord om
Originalen.

\

august bebel

(1913).

I dette Øjeblik mindes jeg de sidste Ord, jeg hørte af hans
Mund. For to Aar siden sad jeg i et Teater i Berlin paa
første Række i en lille Parketloge. Forestillingen var endnu
ikke begyndt. Da Bebel kom ind i Salen og søgte sin Plads
i Parkettet, gjorde en Dame, der kendte os begge, ham
opmærksom paa min Nærværelse. Han kom hen og rakte mig
Haanden. — Hvor det er længe siden, vi har været sammen!
sagde han, og nu har vi begge graat Haar. — De har, svarte
jeg, i Mellemtiden bragt det adskilligt videre end jeg. De har
tyve Millioner Mennesker, fire Millioner Vælgere, bag Dem.
De er gaaet fra Sejr til Sejr. — Han sagde med en Vending,
der overraskede mig: De har maaske ikke saa stort et Tal
bag Dem; men hvem véd, om De ikke paa anden Maade har
lige saa megen Indflydelse! De er mere kommet i Berøring
med Officererne, jeg med de Menige. — Det var artigt sagt.
Men der var selvfølgelig i Virkeligheden ingen Sammenligning
mulig mellem en Skribent fra et lille Land og det tyske
Arbejderpartis mægtige Stifter og Fører.

Hans Karakters Renhed, hans Uegennyttighed, var
Grundlaget for hans Storhed. Dernæst var han stor som Agitator,
Organisator og Strateg; ikke mindre stor som Taler. Da han
havde maattet arbejde sig op fra smaa Kaar med en
Almueskoles Undervisning som eneste Rygstød, og med viljestærk
Flid under Savn havde maattet tilegne sig den store
Kundskabsfylde, han sad inde med, havde han den selvoplærte
Mands helstøbte Væsen, klippefaste Tro paa den Lære, han
havde tilegnet sig, og paa de Overbevisninger, hvortil han
var naaet. Han tvivlede aldrig paa, at det System af
revolutionære Meninger, han bekendte sig til, var Sandheden. At
denne under alle Forhold er vanskeligt tilgængelig, var en
Tanke, der laa ham fjernt. Sine Kundskaber havde han
tildels indvundet under de 57 Maaneder, han havde tilbragt i

13*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0205.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free