- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
129

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - William Shakespeare

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

129

lukke, betragtede Teaterdigteren med Ringeagt, Skuespilleren
som almindelig Gøgler. Høje Adelige, men især Fyrsten var
Digterens og Skuespillerens naturlige Reskytter, hans eneste
mægtige og afgørende Reskytter. Derfor kan der ikke være
ringeste Tvivl om, at James’s Tronbestigelse har været en af
de glædeligste Regivenheder i Shakespeares Liv. Der er fin
Hyldest til ham mange Steder i Skuespillene, i Hamlet, i Lige
for Lige, i Stormen. Shakespeares Stilling til ham er
nøjagtig Moliéres senere til Ludvig dén Fjortende.

Det er under Renæssancen som efter den bestandig
Kongerne, til hvem Digterne maa ty. Clément Marot havde i
Tidsalderen før Shakespeare atter og atter været fængslet og lidt
ondt; Frants den Første frelste ham ved at anbringe ham som
Kammertjener hos sin Søster, Marguerite af Valois. Moliére
havde i Tidsalderen efter Shakespeare Præsterne og
Rorger-standen paa Nakken. Ludvig den Fjortende styrkede hans
Stilling ved at ansætte ham som sin Kammertjener. Ingen af
dem følte sig i ringeste Grad fornedrede derved. Og lige saa
lidt har Shakespeare følt sig nedværdiget ved at fungere som
Kammertjener paa Kong James’s og Dronning Annas Vegne.

Noget af det, der laa Shakespeare mest paa Hjerte, var
Opfattelsen af Samfundet som Trinfølge, Overbevisningen om
Nødvendigheden af hvad han kalder degree, Rang- og
Standsforskel, Samfundets Leddeling. I Troilus og Cressida siger
Ulysses:

Selv Himlen,
Planeterne, og dette Middelpunkt,
adlyder Rang og Fortrin, Sted og Grad,
fast Plads og Omløb, Forhold, Tid og Form
og Skik og tildelt Hverv.

Han maa selvfølgelig have havt — i det mindste til Tider
— Følelsen af sine overragende Evner, og vi ser, at han har
følt sig ulykkelig over den Vanære, der klæbede ved
Skuespillerens Stand. Vi ser endvidere, at han ved Anvendelse af
dristige Midler fik skaffet sig Titlen gentleman. Men dermed
har hans udvortes Ærgerrighed været tilfredsstillet.
Uforfængelig og ligegyldig for sit Ry, som han var, gav han end ikke
selv sine Skuespil i Trykken og lod dem uden Genmæle
udgives med største Skødesløshed af Pirater. Hvad der derimod
tydeligt nok laa ham paa Hjerte, var Reskyttelse for hans
Stræben og hans Kunst.

Den opnaaede han ved Stillingen som kongelig Skuespiller
og ved de Æreshverv, der fulgte af Posten som hørende til

Georg Brandes: Napoleon og Garibaldi. 9

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free