Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Henrik VIII og Anne Boleyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
110
med Anne erklæres for ugyldigt, eller han maatte paa mere
haardhændet Maade se at blive sin Dronning kvit.
Under disse Omstændigheder døde Dronning Katharina, og
Efterretningen om dette Dødsfald bragte Anne den sidste store
Glæde i hendes Liv. Endelig — endelig var hun den eneste
Dronning i England.
Dog Glæden var kort. Hun skræmtes allerede af den
Raahed, hvormed Henrik ved Middagstalfelet drak paa Katharinas
Vandring gennem Helvede.
Hun fortvivlede, da hun paany nedkom, denne Gang med
en Søn, men med en dødfødt. Kongen viste hende ved denne
Lejlighed Iskulde, saa’ kun til hende et Minut og forlod hende
saa uden et deltagende eller velvilligt Ord. Hendes Fald var
besluttet.
Kongen var aldrig mer ene med hende. Hun havde udtalt
Ønsket om, at Henrik nu, da Hosebaandsordenen skulde
uddeles, vilde skænke den til hendes Broder George, der havde
gjort Kongen væsenlige Tjenester og tilsyneladende endnu var
i Gunst. Da han i Fjor maatte forbigaas, havde han faaet
sikkert Løfte om Udmærkelsen i Aar. Kongen gav i Stedet
med Hensigt Ordenen til Familien Boleyns Dødsfjende, Nicolas
Carewe.
Det var Signalet til Undergang.
Havde Henry Percy været villig til at indrømme, der i sin
Tid var indgaaet formelig Trolovelsescontract mellem Anne og
ham, saa havde voldsomme Midler til det kongelige Ægteskabs
Ophævelse været ufornødne. Nu besluttede Statssekretæren,
Cromwell, i Forening med Hans Naade og med dem blandt
Boleyn’ernes Fjender, der eftertragtede deres Gods, deriblandt
Annes egen Onkel, Hertugen af Norfolk, der hadede hende,
at slaa et Slag, som kunde faa de to Søskende og alle deres
Venner til at forsvinde.
Efter et Dystløb ved Hoffet, hvor baade Konge og
Dronning var Tilskuere, og hvor Kongens to tilsyneladende
Yndlinge, George Boleyn og Henry Norris, havde vundet
Kampprisen, red Kongen til London ved Siden af Norris.
Pludselig, midt under Ridtet, anklagede han ham saa for at have
begaaet Ægteskabsbrud med Dronningen, og lod ham føre til
Tower.
I Alt bragte denne første Dag under Anklage for løsagtigt
Forhold til Dronningen Lorderne Norris, Brereton, Weston og
desuden en lille Musiker i det kongelige Kapel, Smeton.
Næste Dag arresteredes George Boleyn (for at have staaet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
