Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
64
Favre de hemmelige militære Udvalg, der havde sendt flere
Tusind af Frankrigs Sønner i Tugthuset uden Lov og Dom.
»Kan Fangen fra Ham sove roligt, spurgte han, naar han
under sin Hovedpude har Nøglerne til Doullens og Ankrerne
til Brest s Ponton’er?«
Men Alt bar nu med rivende Hast i Vej mod Statskupet.
Hvad nyttede det at Favre udraabte: »Denne Forsamlings Magt
er til Ende Aar 1852 og med den Præsidentens, der ikke kan
være Kandidat paany uden Lovbrud.«
Under det klerikale Partis Polemik imod Favre fik Sagnet
om ham nu et nyt Udtræk: Han var den hadefulde, galdegule
Politiker, der under en tilsyneladende Urbanitet dækkede den
mest tøjlesløse Ærgerrighed.
Ingen Mand var under den anden Republik mere udskreget,
mere ilde lidt, og ingen bekymrede sig mindre om det.
VI
Statskupet fulgte den 2. December 1851 i Ly af
Austerlitz-dagen, velforberedt med Kløgt og List, gennemført med Løgn
og Vold. Republikens Præsident talte »i det franske Folks
Navn«, erklærede i sin Proklamation: »Den almindelige
Stemmeret er genindført« og beskyldte i sin Appel til Folket sine
Modstandere for at »ville styrte Republiken«, som han vilde
»opretholde«. Til Soldaterne sagde han: »Jeg regner paa Jer,
ikke til at krænke Lovene men til at indgyde Ærefrygt for
Landets første Lov, den nationale Suverænitet, hvis lovlige
Repræsentant jeg er«.
En Del Parlamentsmedlemmer var blevne arresterede om
Natten; andre samledes hemmeligt for at raadslaa om
hvorledes Statskupet bedst kunde mødes. Favre satte sit Navn ved
Siden af Victor Hugo’s under det Opraab, der kaldte
Præsidenten »Forræder«.
Oppositionsmændene maatte uophørligt skifte Opholdssted
for at lede Politiet paa Vildspor. Victor Hugo troede paa
Muligheden af en sejrrig Gadekamp; men Favre og andre
overbeviste sig snart om Refolkningens Ligegyldighed. Man
foreslog da almindelig Arbejdsnedlæggelse. Favre hævdede med
Rette, at Folket ikke i det Uendelige kunde lade være at
arbejde. Dertil kom, at idet Louis-Napoleon beraabte sig paa
Folkeafstemning, syntes han Menigmand en Hævder af
folkelige Forrettigheder.
Indtil Aar 1858 drev Jules Favre, der aldrig behandledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
