- Project Runeberg -  Napoleon og Garibaldi : Medaljer og Rids /
61

(1917) [MARC] Author: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Medaljer - Jules Favre

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

61

Favre havde faaet Ansættelse som fast Medarbejder ved et
stort Biografisk Lexikon, der udgaves af Babeuf, hans nære
Ven og hans Forlægger fra de første Dage i Lyon. Men
Babeuf var stadigt i Pengeforlegenhed, og efter Carrels Død
indgik han Kontrakt med den meget velhavende Emile de Girardin
om Udgivelsen. Favre skrev derom til sin Ven Ducurtyl:

»Babeuf har endelig faaet Sagen med sin Dictionnaire
Bio-graphique i Orden. Forretningen er afsluttet; men, som for
at ingen Prøvelse skulde fattes mig, véd du med hvem? Med
Hr. Carrels Morder, med Emile de Girardin. Du forstaar, at
dette Navn tvinger mig til ikke at have det Bingeste at gøre
med Foretagendet. Men jeg kan ikke sige, hvad jeg lider ved,
at dette Navn skal forbindes med Babeufs, saa jeg kan blive
forpligtet til at staa Ansigt til Ansigt med denne Mand. Gud
give, at dette aldrig maa ske paa en Maade, der udæsker mig,
thi jeg føler Harmen koge i mig ved Erindringen om denne
gyselige Sag. Sig mig, min gode Ven, synes jeg ikke bestemt
til at skulle opleve det Værste?»

Man agte paa Følelsens Dybde i Forholdet til Moderen og til
Carrel, og paa de mange gammeldags og betegnende Former,
De’ et til Forældrene, den stadige Tilføjelse af Hr. til Navnet
Carrel selv efter Døden, den stadige Betegnelse af Carrels
Elskede som Fru Carrel.

*



V

Som Indenrigsminister i den provisoriske Begering knyttede
Ledru-Bollin i Marts 1848 Jules Favre til sig som
Understatssekretær.

Hvervet var stort. Revolutionen havde sejret i Kraft af
Byernes Befolkning, især ved visse Arbejdergruppers Energi; den
var bleven støttet af det bonapartistiske Element; men den
besjælede ingenlunde Landet i dets Helhed. Og selv i Byerne,
endog i Paris, var snart kun Frygten fremherskende for at
Bevægelsen skulde gaa over sine Bredder. Det gjaldt da for
Regeringen om at benytte det første gunstige Øjeblik til at
paavirke Frankrig republikansk; men i sin Ubestemthed
berammede den først Valgene til den 23. April, og samtidigt
udsendte den ophidsende Bulletiner.

Adskillige af dem blev forfattede af George Sand, hvis
politiske Følelse var mere udviklet end hendes politiske Forstand.
I Hovedstrømninger V. er der givet Prøver paa hendes Sofistik
og hendes daarligt maskerede Voldsomhed som disse Bulle-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 18:07:34 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/napogari/0071.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free