Fridtjof Nansens saga (1940) / 418 (1940) Author: Jon Sørensen Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hungeren i Russland og Ukraina

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sine barn, på kirkegårdene grov de op lik og åt dem. På Nansens
billeder ser vi kirkegårder, hvor de nakne likene er lagt hen i store
hauger. Likene kom i lassevis. Når en likhaug var stor nok, tømtes
den i en stor fellesgrav. Noget jord blev spredt utover den. Så
grov de en ny fellesgrav. — Efterhvert blev det lite med folk og
hester til å få likene bort, så blev likene liggende hjemme eller på
gatene eller markene. Men folk vilde helst komme på kirkegården.
Det fortelles at folk, når de kjente døden var nær, drog sig frem
til kirkegården for å dø der.

Likhaug ved kirkegården ved Buzuluk. To dagers høst ifølge kirkegårdsvaktens opgave til Nansen.

Fra hungerdistriktet Samara forteller en Røde-Kors-søster:[1] «Ingen
kan forestille sig som ikke har sett det, de syner man ser. Døde
og døende ligger i gatene, fillene skjuler ofte ikke kroppen. De
døde slaktes, hadde jeg nær sagt, stykkes op og etes op.»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>