Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
164
øiet er udsat for svagere eller sterkere lys. Ligeledes udvider
den sig, naar man indstiller øiet for fjerne gjenstande, og
trækker sig sammen, naar man ser paa noget nær ved.
Indenfor aarehinden ligger nethinden, der dannes af en
skaalformet udbredning af synsnerven. Denne kommer ind gjen-
nem en aabning i de to andre hinder i den bagerste del af øiet.
Mellem hornhinden og regnbueninden er et aabent rum,
det forreste øiekammer, som er fyldt med nogle draaber
ci
Fig. 216. De to øieæbler med de muskler, som bevæger øiet.
n synsnerven. ch dens krydsning.
vandklar vædske. Lige bag regnbuehinden ligger linsen,
hvis bagerste flade er sterkere hvælvet (konveks) end den
forreste. Dens gjennemsnit forfra bagtil gjennem midtpunktet er
3,7 mm. Den er aldeles gjennemsigtig og farveløs, af temmelig
fast bygning og betydelig elasticitet. Det indre af øiet er fyldt
af det klare geléagtige glaslegeme, som ogsaa er gjennemsigtigt.
Ved hjælp af muskler, som gaar ud fra øienhulens ben-
væg og er fæstet paa senehinden, kan øiet dreies i alle retnin-
ger (fig. 216). I øiehulens ydre og øvre krog ligger taare-
kjertelen, hvoraf taarevædsken udskilles.
Ved lysets gjennemgang gjennem hornhinden, linsen og
glaslegemet brydes det paa samme maade, som naar det
gaar gjennem en samlelinse. Paa øinenes indre væg dannes et
omvendt, formindsket billede af den gjenstand, man ser paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
