Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IA I
Cellen kan forandre sin form. Undertiden kan den ogsaa
bevæge sig. Hos de høierestaaende dyr og planter, som har
særskilte organer (f. eks. muskler, ben, stængler og blade), har
cellerne antaget meget forskjellige former (fig. 179) og
egenskaber. Cellerne i menneskets hud og slimhinder er f.
eks. meget forskjellige fra cellerne i knoklerne, i musklerne,
kjertlerne o. s. v. (fig. 180).
Fig. 179. Bruskvæv. 350 g. forstørr. Fig. 180. Tverstribede muskel-
a fra det indre af brusken, b overgangs-lag, celler eller muskelfibre i
c bruskhinden. hjertet.
En samling af mere eller mindre omdannede, indbyrdes
forbundne celler kaldes et
vær,
fordi den ofte har lighed med de sammenfiltrede traade og
masker i et stykke tøi. Man taler saaledes om d0envæv,
muskelvæv, bindevæv, kjertelvæv o. 8. V.
Skelettet
eller benbygningen er den faste støtte for hele legemet. Det
bestaar af Zovedets, kroppens og lemmernes skelet (fig. 181).
a. I hovedet findes 20 ben, som for det meste er
brede plader (fig. 182). For en stor del tjener de til at danne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
