Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
hovedet sidder munden, der er forsynet med en saakaldt
raspetunge og to hornagtige kjæver. Omkring munden sid-
der fangarmene i en kreds. De er paa den indre flade for-
synet medsugeskaale,
med hvilke dyret fast-
holder sit bytte. Paa
siden af hovedet sid-
der to store øine.
Kappen danner
paa bugsiden en hule,
gjellehulen, hvori
gjellerne sidder. For-
an denne findes et i
begge ender aabent
rør, fragten, som paa
den ene side er fast-
vokset til gjellehulens
væg. Vandet beskyl-
ler gjellerne paa den
maade, at det strøm-
mer ind gjennem aab-
ningen mellem kapperanden og halsen, hvorved gjellehulen
udvides. Det presses atter 4d gjennem fragten, idet sam-
tidig nævnte aabning lukkes og kappen trækkes sammen.
Vandet kan sprøites ud med stor kraft, og blækspruten kan
paa denne maade bevæge sig baglængs.
I kappehulen munder en kjertel, b/æksækken, som at-
sondrer en blækagtig vædske. Denne udsprøites, naar dyret
forfølges.
De otte-armede blækspruter kryber omkring ved hjælp
af sine otte kraftige arme.
Af de ti-armede kan de fleste svømme ved hjælp af en
vandret finne, som er fæstet til kroppen.
De mindste blækspruter er et par centimeter lange, de største
kan maale indtil fire meter mellem spidsen af fangarmene.
Næsten alle er graadige rovdyr, som angriber fiske og
krebsdyr. Selv tjener de til føde for fugl, hval og fisk. Ved
Norges kyst findes enkelte mindre arter.
Fig. 165. Almindelig blæksprut.
Længde 16—20 cm,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
